Kalender

Kunsten for begyndere

Næste gang: 
20. maj 2017,
11:00 til 12:00

Kunsten for begyndere er omvisninger for dig, der gerne vil lære at se på kunst og opnå en dybere forståelse af kunstværker, udstillinger og museet.

På disse guidede ture er der særligt plads til dialogen og dine spørgsmål. Vi vil både snakke om, hvad der gør noget til kunst, hvorfor genstandene på museet er præsenteret, som de er, samt finde redskaber til, hvordan du kan åbne din forståelse af et kunstværk op.

 
Pris

Alm. museumsentré og dermed gratis for medlemmer af Klub Kunsten + Utzon.

 

Vær opmærksom på, at der er begrænsede pladser. Der bliver uddelt billetter i receptionen en time før omvisningens start.

 

Bemærk: Omvisninger varer 50 minutter og slutter ca. kl. 14:50.

 

Tema

Lørdag den 18. februar kl. 11.00: Billedanalyse: Lær at læse et kunstværk

Du kan måske huske, at du engang er blevet præsenteret for begreber som komplementærfarver eller det gyldne snit? Måske har du også engang hørt udtrykket pyramideopbygning? Hvis disse begreber ligger godt gemt væk, kan du få dem opfrisket på denne guidede tur, som vil introducere til billedanalyse med afsæt i værker, der er særligt velegnede til dette.

 

Lørdag den 18. marts kl. 11.00: Abstrakt kunst: Kunsten at forstå de non-figurative værker

Abstrakt kunst, non-figurativ kunst. Eller bare kunstværker, der ikke umiddelbart forestiller noget. Disse værker kan være vanskelige at forstå. På denne guidede tur vil vi sammen forsøge at begribe disse værker.

 

Lørdag den 15. april kl 11.00: Udstillingsdesign: Hvorfor værkerne er iscenesat, som de er

Kunsten har skiftende udstillinger, som ofte er meget forskellige fra hinanden. På denne omvisning kan du blive klogere på, hvad tankerne bag udstillingerne har været, og hvilke hjælpemidler museet arbejder med, for at gøre kunsten lettere at forstå.

 

Lørdag den 21. maj kl. 11.00: Hvad er et Kunstværk? Skal det være flot før det er godt?

Nogle gange har du måske stået foran et kunstværk og tænkt: ”Det dér, det kunne jeg have lavet!” eller ”Skal det nu være kunst?” Nogle værker er lavet af genstande, vi selv kunne finde derhjemme, og andre værker leder muligvis tankerne i retningen af skrald eller skrot. På denne omvisning vil vi snakke om, hvordan helt almindelige ting bliver til kunst. 

Datoer

18. feb 2017,
11:00 til 12:00
18. Mar 2017,
11:00 til 12:00
15. apr 2017,
11:00 til 12:00
20. maj 2017,
11:00 til 12:00

Kategorier