Kalender

Kunsten Klassiker

Næste gang: 
4. feb 2018,
15:00 til 16:30

I denne foredragsrække stiller vi skarpt på Kunstens samling, og i dette forår har vi fokus på første halvdel af det 20. århundrede.

Med tre fantastiske og meget forskellige kunstnere som omdrejningspunkt ser vi nærmere på hovedværker fra Kunstens samling og fordyber os samtidig i kunst og kunsthistorier fra perioden. Vi skal høre underholdende anekdoter og indsigtsfulde analyser. Vi skal kort sagt se, hvordan kunsten forundrer, forarger og fornøjer. De fire foredrag kan både høres enkeltvis eller sammenhængende.

 

Foredragsholder er kunsthistoriker, mag.art. Inge Lise Mogensen Bech.

 

Praktisk information

 

Temaer

4. februar kl. 15.00-16.30: Vilhelm Lundstrøm (1843-1950) – skønhed og skidne blonder

Med et fokus på Kunstens udstillingsaktuelle Vilhelm Lundstrøm skal vi både se nærmere på skandalen i 1918 og følge kunstnerens senere udforskninger af maleriet frem til den stil, som er rigt repræsenteret i Kunstens samling, og som vi i dag let genkender som Lundstrøms: opstillinger og modelbilleder opbygget af kraftfulde, forenklede former.

 

Køb billet til den foredraget den 4. februar på shop.kunsten.dk her →

 

4. marts kl. 15.00-16.30: Edvard Weie (1879-1943) – Farvepoesi og maleri

I Kunstens samling er Edvard Weie repræsenteret fra de tidligste dæmpede, gråstemte malerier til de senere, næsten akvarellignende malerier med intens farvefylde og friere penselføring. Foredraget fokuserer på Weies malerier og belyser dem blandt andet med citater fra hans bidrag til tidens kunstdebat.

 

Køb billet til den foredraget den 4. marts på shop.kunsten.dk her →

 

8. april kl. 15.00-16.30: Jens Ferdinand Willumsen (1863-1958) – Genial provokation og intens perfektion

J.F. Willumsen er repræsenteret i Kunstens samling fra det tidlige symbolistiske maleri 'To bretagnekoner skilles efter en passiar' fra 1890 til 'Selvportræt på 80-års dagen', der mere end 50 år senere viser den på en gang selvbevidste og fysisk udmarvede kunstner under 2. verdenskrig.

 

Køb billet til den foredraget den 8. april på shop.kunsten.dk her →

 

6. maj kl. 15.00-16.30: Modernismens mangfoldighed – kalejdoskopiske perspektiver

I dette foredrag sætter vi et bredere fokus på modernismen i Kunstens samlinger. Vi fordyber os i kunst fra perioden 1910-1950 som spænder over to verdenskrige og store samfundsmæssige omvæltninger. Vi følger med fra populærkulturens billeder i magasinet ”vore damer” til den skarpeste kritik i tidens kulturradikale tidsskrifter. Her foldes hele modernismens palet ud – og vi går både tæt på de bedste anekdoter og den nyeste forskning om emnet.

 

Køb billet til den foredraget den 6. maj på shop.kunsten.dk her →

    Datoer

    4. feb 2018,
    15:00 til 16:30
    4. Mar 2018,
    15:00 til 16:30
    8. apr 2018,
    15:00 til 16:30
    6. maj 2018,
    15:00 til 16:30