Kalender

Kunsten Summer Lounge feat. D/triot

26. jul 2017,
16:00 til 21:00

Hver onsdag hele sommeren igennem blænder Kunsten op for byens lækreste arrangementer i Skulpturparken. Denne onsdag er der soul på programmet med det danske soulband, D’troit, der serverer lækker old-school soul og r’n’b inspireret af 60’erne og 70’erne.

Gi’ dig hen til fællesskabet, den gode stemning i parken og hoftesvingende musik fra scenen. D/troit, som sidste sommer udgav deres debut-ep, Do The Right Thing, fylder Skulpturparken med tidløs musik, som får ”hjerterne til at slå hurtigere, hovedet til at synge og underlivet til at rotere”.

 

Foto: Marc Fluri
 

Til Kunstens Summer Lounge sørger en ny DJ, musiker eller kunstner hver uge for underholdningen. Foodtrucks ruller ind i parken og fremtryller dine livretter: Vi får bl.a. besøg af Cheer Up!, som serverer spændende sandwiches, salater og smoothies. I vores udendørs Kunst-Lab præsenterer forskellige kunstnere dig for materialer og oplæg og indbyder til, at du skaber noget unikt – nogle gange et fælles projekt, andre gange et personligt kunstværk, som du får med hjem. Lanterner og fakler lyser parken op. Og baren er åben. Need we say more!

 

Ta’ dine venner eller familien med, læg jer på tæppet eller i vores loungemøbler og tun ind på de dejligste danske sommeraftener i Aalborgs bedste omgivelser.

 

Praktisk information
  • Du har fri adgang, når museumsentreen er betalt. Derfor er det gratis for medlemmer af Klub Kunsten + Utzon.
  • Vi beder om, at vores gæster støtter café og foodtrucks, og det er derfor ikke tilladt at medbringe mad og drikkevarer til arrangementerne.
  • DJ, Kunst-Lab og food trucks fra kl. 16. Livemusik fra ca. kl. 19:30.

 

Kommende Kunsten Summer Lounges
DatoKunstner
2/8Get Your Gun
9/8Christian Hjelm
16/8Katinka
23/8Music for Dreams (Troels Hammer, Silent Riders og Kenneth Bager)

Datoer

26. jul 2017,
16:00 til 21:00

Kategorier

Lyt til Kunsten Summer Lounge