Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Design din helt egen guidede tur

Business, bryster eller CoBrA-kunst? Vores formidlere dykker ned i præcis dét tema, du gerne vil høre mere om.

Moderne kunst indeholder stort set alle aspekter af dét at være menneske – og det har en evne til at åbne op for inspiration for det enkelte menneske.


Derfor tilbyder vi nu at tilrettelægge forløb, der passer til alt fra mødregruppen til polterabends eller forretningsnetværket – og det er til en overkommelig pris. Alle omvisninger på Kunsten har fokus på at skabe et trygt forum, hvor gruppens spørgsmål, kommentarer og input kommer i spil i dialogen om kunsten.  

 

Vores kunstformidlere kan sammen med dig skræddersy en omvisning på museet, der sætter spot på præcis dét, du gerne vil høre om. Det kan f.eks. være en konkret periode eller kunstner, men det kan også sagtens være utraditionelle temaer som glæde, sex, vrede, farven blå, penge, rock, liberalisme, gastronomi, venskab, sport eller bryllupper. Vi kan imødekomme en gruppe tandlægers ønske om at sætte spot på tænder i vores samling – og vi kan lede efter bolde i værkerne sammen med old boys-fodboldholdet.  

 

Du kan for eksempel overraske fødselaren med et forløb, der kun handler om yndlingskunstneren. Du kan også arrangere babyshower, hvor temaet er børn og babyer i moderne kunst. Måske kunne vennegruppen tænke sig at fokusere på kærlighed eller natur i kunsten - eller hvem ved: Forretningsnetværket ville måske have glæde af, I sammen lavede et afbræk fra de traditionelle emner og i stedet fordybede jer i en udstilling sammen med vores kunstformidler.

 

Prisen på en guidet tur varierer alt efter, hvornår på dagen I ønsker den, og hvor mange I er. Læs mere om vores priser her.

Bookingformular

Bemærk: Mandag er museet lukket. Priser varierer i fht. det ønskede tidspunkt. Se mere om priser her →
:
:
:

Vedr. booking i Brasserie Kunsten

Ønsker I at booke bord i Brasserie Kunsten i forbindelse med jeres besøg, skal det ske separat via denne side. Ønsker I at forudbestille menu, så kontakt venligt Brasserie Kunsten direkte.