Kunsten livestreamer, i samarbejde med Utzon Center, undervisning for alle mellemtrinsklasser hver torsdag fra d. 16. april.
Undervisningen handler om arkitektur og kunst – hver anden torsdag direkte fra Utzon Center og hver anden torsdag direkte fra Kunsten. Du følger undervisningen lige der, hvor det passer dig, ved at gå til liveundervisningen her på siden.
Det Kreative Rum giver eleverne mulighed for at undersøge, eksperimentere og lege sig til læring gennem æstetiske oplevelser og kreative hands-on opgaver. Målgruppen for liveundervisningen er 6. klasses elever, men alle klasser på mellemtrinnet kan sagtens være med.
Næste liveundervisning er torsdag d. 7. maj kl. 10 direkte fra Kunsten.
Vi sender også live d. 28. maj og 11. juni.
Herunder i kommentarfeltet kan du indsende dit hjemmearbejde og skrive med alle de andre, der følger undervisningen. Inden du starter, så skriv gerne klassetrin og skole som en del af dit brugernavn. Eks. Peter, 6.a, Kærbyskolen.