Kalender

Jeres vægge: Der er så dejligt ude på landet

10. jan 2018 til 25. feb 2018

Udstillingen i papirklip og collage er lavet af alle elever fra børnehaveklasse til 6. klasse på Nørholm Skole.

Tag et kig gennem de gamle vinduer.

 

Hverdagen for mange af skolens børn byder blandt andet på dyr, landbrugsmaskiner og ikke mindst naturoplevelser. Udstillingen byder derfor på små studier af landskaber og af dyr, som vi både kan opleve på landet og i naturen, og af fælles værker af maskiner med hjul.

 

Børnene har i processen haft fokus på former, farver og linjer. Alle børn har haft tid til fælles fordybelse, samtale og sparring undervejs. Børnene har været tålmodige og optaget af processen og projektet, og alle glæder sig til at opleve deres arbejde hænge på et rigtigt kunstmuseum.

 

Udstillingen er arrangeret af Aalborg Børnekunstmuseum.