Kalender

Jeres vægge: Hårrejsende – skulpturer af menneskehår

22. nov 2017 til 7. jan 2018

Elever fra Østhimmerlands Ungdomsskoles Tekstil- og Kunstlinje har undersøgt menneskehår som materiale til skulpturer.

Eleverne er inspireret af behovet for genanvendelse af verdens ressourcer, og er optagede af at være selvforsynende med selve det materiale, kunst bliver til af.

 

Udstillingen er en flok individuelle skulpturer, der består af menneskehår, lim, jerntråd m.m. Eleverne er inspireret af de historier, som håret gemmer, og resultatet er en række meget forskellige hårrejsende udtryk.

 

Udstillingen åbner onsdag d. 22. november 2017 med en reception kl. 17-18. Efterskolens musiklinje står for et musikalsk indslag til anledningen.

Tak til hårleverandører:

  • Frisør Kildedall i Brønderslev.
  • Hos Inger/ved Camilla Esman, Løkken.
  • Salon Saxen ved Rise Rosenberg, Hadsund.