Lokaler og faciliteter
Her kan du læse om KUNSTENs forskellige lokaler og faciliteter.
Auditorium A
Auditorium A (72 pers.)
Det største auditorium er placeret på nederste plan med udsigt til den udendørs Amfi-scene og skoven. Lokalet består af en fast auditorieopstilling med 72 pladser med klapbord.
Velegnet til foredrag, kurser, produktpræsentationer m.v. af både kortere og længere varighed.
Udstyr:
- Overhead-projektor
- VHS/DVD/CD
- Mikrofonanlæg
- Projektor (fastmonteret) t. bærbar computer
- Talerstol
- Tavle
- Flipover
- Lærred
- Mulighed for mørklægning
Auditorium B
Auditorium B (24 pers.)
Auditoriet er placeret på nederste plan med udsigt til skulpturparken og skoven.
Lokalet består af en fast auditorieopstilling med 24 pladser med bord.
Velegnet til foredrag, kurser, produktpræsentationer m.v. af både kortere og længere varighed. Auditorium B kan desuden anvendes til grupperum.
Udstyr:
- Overhead-projektor
- Flip-over
- Lærred
- Mulighed for mørklægning
Mødelokale (10 pers.)
Museets eksklusive mødelokale er som alt andet på KUNSTEN tegnet af Elissa og Alvar Aalto og Jean-Jeaques Barüel.
Velegnet til kunde-/forretningsmøder, der skal være ud over sædvanlige. Der er mulighed for servering i mødelokalet.
Mødelokalet er udstyret med lærred, flipover og OH-projektor.
KUNSTENs Café
Café
Museumscaféen er placeret i museets nederste plan med udsigt til skulpturparken, som der ligeledes er direkte adgang til. Museumscaféen har en kapacitet på 75 personer til spisning og 150 til receptioner.
Museumscaféen kan levere varme, kolde retter og forfriskninger til konferencer, møder, præsentationer, receptioner med videre. Hvis der ønskes specielle menuer kan dette tilrettelægges med Museumscaféen.
Amfiscene
Amfi-scenen
Den store udendørs amfi-scene er placeret i Skulpturparken og er placeret op ad skråningen og omkranset af skoven. Amfi-scenen har en kapacitet på ca. 500 personer.
Bemærk: Der er ikke fast scene (lejes eksternt). Der er ikke etableret mulighed for overdækning af tilskuerpladser eller af en eventuel scene.
Forhallen
Forhallen
Fra forhallen er der en flot udsigt til Skulpturparken og skoven, der omkranser museet og er velegnet til receptioner, virksomheds- og produktpræsentationer og lignende.
Det er mulighed for at servere forfriskninger og lettere anretninger i forhallen efter nærmere aftale med KUNSTEN.
Centralsalen
Centralsalen
Centralsalen er på godt 400 m2. Der er højt til loftet og et fantastisk lysindfald. Desuden er der særdeles god akustik i rummet, der ofte anvendes til bl.a. kammerkoncerter.
To store skydedøre kan åbnes til henholdsvis Ovenlyssalene og Skulptursalen. Afhængig af opstillingen vil der således kunne skabes udsyn til en eventuel scene fra de to tilstødende lokaler.
Centralsalen er permanent godkendt af brandmyndighederne til 180 personer.
Centralsalen anvendes til skiftende særudstillinger, som er afgørende for hvilke typer arrangementer, der kan foregå.
Skulptursalen
I Skulptursalen har arkitekterne – som i resten af museet - arbejdet med lysindfaldet, og der er højt til loftet som i Centralsalen. Skulptursalen er på 100 m2 (ca. 15 m x 7 m).
Skulptursalen anvendes til skiftende særudstillinger, som er afgørende for hvilke typer arrangementer, der kan foregå.
En af ovenlyssalene
Ovenlyssalene
Ovenlyssalene er det største udstillingsrum på ca. 1400 m2. Rummet er utroligt fleksibelt i forhold til de skiftende udstillinger og er som regel opdelt i mindre sale ved hjælp af et skillevægssystem. Dette område har således begrænsede muligheder i forbindelse med foredrag, produktpræsentationer med videre, men meget anvendeligt som ”pusterum” ved pauser.
Det er ikke tilladt at servere i ovenlyssalene.
Gangen uden for sidelyssalene
Sidelyssalene
En lang rundgang forbinder sidelyssalene, der er mindre rum adskilt af en skillevæg. Hver sidelyssal er på 40 m2.
Sidelyssalene er en del af udstillingsområdet – og de forskellige udstillinger er afgørende for, hvilke typer arrangementer, der kan foregå. Der er ikke mulighed for servering.
Museumsbiograf
Museumsbiografen er en fuldt monteret biograf med filmlærred, filmfremviser, videoprojektor og diasfremviser. Der er 26 fastmonterede biografstole og er derfor velegnet til foredrag og præsentationer for et mindre publikum.
Lokalet kan delvist anvendes til grupperum. Museumsbiografen er permanent mørklagt.
Foyeren
Foyeren