Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

Artist talk: Tal R & Mamma Andersson | UDSOLGT

Vær med til en eksklusiv talk med de to kunstnere Tal R og Mamma Andersson, der lige nu er højaktuelle med udstillingen ’Tal R & Mamma Andersson – Omkring Hill’.

De reserverede pladser er udsolgt. Vi kan derfor ikke garantere en plads, hvis du ikke allerede har en reservation. Der vil blive frigjort pladser umiddelbart inden arrangementets start, hvis reserverede pladser ikke indløses.

 

Tal R og Mamma Andersson vil fortælle om tankerne bag kunstværkerne, deres inspirationskilder og deres unikke samarbejde. Samtalen vil være modereret af Lasse Andersson, direktør for Kunsten.

 

Efter talken vil det være muligt at købe signerede udgaver af det smukke udstillingskatalog og de to plakattryk af værkerne Søster, Flegermus og ufærdigt (2022) af Tal R og Andra Fiolen (2022) af Mamma Andersson. Der vil være signeret et begrænset antal kataloger og plakater, som derfor sælges efter først-til-mølle-princippet.

 

Program

17.00-17.45 Artist talk: Tal R & Mamma Andersson – modereret af direktør, Lasse Andersson

17.45-21.00 Signerede kataloger og plakater kan købes i butikken (begrænset antal – så længe lager haves)

 

Arrangementet præsenteres i samarbejde med Polestar.

 

Mere om kunstnerne og udstillingen

Den dansk-israelske kunstner Tal R (f. 1967) og svenske Mamma Andersson (f. 1962) har begge været med til at bane vejen for det nye maleri i det 21. århundrede. De to kunstnere har formået at skabe et stærkt kunstnerisk udtryk, hvor de på hver sin måde behandler spændingsfeltet mellem figuration og abstraktion, funderet i et fælles syn på det at tegne og male som et personligt og dog almen menneskeligt behov for at udtrykke sig med blyant og pensel. Ikke mindst deler de en væsentlig inspiration fra kunsthistoriens store mestre, som Tal R og Mamma Andersson nu selv skriver sig ind i.

 

I udstillingen Tal R & Mamma Andersson – Omkring Hill tager de to kunstnere livtag med det nordiske maleri med udgangspunkt i svenske C.F. Hill (1849-1911), hvis sitrenende, nærmest levende landskaber og mystiske verdener emmer af melankoli, symbolik og en psykisk ustabil kunstnerisk eksistens på både godt og ondt.

 

Udstillingen er et samarbejde mellem Kunsten, Malmö Konstmuseum og Museum MORE, der er stolte af at kunne præsentere denne udstilling med to af samtidens ypperste kunstnere indenfor den nordiske malerkunst, sprængfuldt med referencer og ladet med forbindelser fra datid til nutid.

 

 

I samarbejde med Polestar

 

    Datoer

    25. jan 2023, 17:00 til 17:45

    Praktisk information

    De reserverede pladser er udsolgt. Vi kan derfor ikke garantere en plads, hvis du ikke allerede har en reservation. Der vil blive frigjort pladser umiddelbart inden arrangementets start, hvis reserverede pladser ikke indløses.

     

    • Du skal kun betale entré for at deltage i arrangementet. Medlemmer af Klub Kunsten + Utzon har fri entré for kortholder og en ledsageDer er et begrænset antal pladser til arrangementet. Ønsker du at sikre dig en plads til arrangementet kan det ske mod et mindre reservationsgebyr på 20 kr.
    • Vær venligst opmærksom på, at din reservation annulleres, hvis du ikke er mødt op 15 minutter inden arrangementets start. Herefter tillader vi os at frigive din reservation. Reservationsgebyret bliver ikke refunderet eller ombyttet.

    Kunsten efter 17: Ny aften – nye oplevelser

    Kunsten efter 17: Ny aften – nye oplevelser

    Kunsten holder åbent til kl. 21 tirsdag, onsdag og torsdag

    Kreative workshops

    Kreative workshops med værksteder, tegnekurser og kunstneriske eksperimenter

     

    Foredrag og samtaler

    Foredrag og samtaler om kunst, arkitektur, samfund, kultur og aktuelle udstillinger.

     

    En ekstra bid af Kunsten

    En ekstra bid af Kunsten

    Fuldend din kunstoplevelse med mad af den bedste kvalitet i hyggelige rammer. Velkommen på Brasserie Kunsten.
    Lad dig inspirere af udstillingerne og et håndplukket udvalg af varer, der afspejler museets særudstillinger og egen samling.

    Køb årskort til Klub Kunsten + Utzon

    Køb årskort til Klub Kunsten + Utzon

    Fri entré for dig og en ledsager, udstillinger i verdensklasse, lækker mad med rabat i Brasserie Kunsten, aktiviteter for store og små, rabat i Butik Kunsten og vi kunne blive ved...

    Udstillingen er støttet af

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Kunsten efter 17 er støttet af