Kom tæt på det groteske og fascinerende Skærtorsdag, når Michael Kviums værker bringer liv til kroppens skjulte univers. Vores dygtige kunstguide guider dig igennem udstillingen, som lukker den 21. april.
Vi taler om at "se indad" som evnen til at reflektere over os selv og erkende personlige, ikke-så-flatterende træk. Den danske billedkunstner Michael Kvium mestrer denne øvelse til perfektion.
Vores dygtige kunstguide guider dig igennem den nye samlingsudstilling Knudepunkt, der præsenterer værkserien Akademi (1991) med 60 oliemalerier og tilhørende skitsebøger.
Hør om Kviums besøg på Panum Instituttet tilbage i 1980’erne, hvor han studerede kroppens indre organer. Og hvordan disse studier blev centrale i Kviums senere arbejde med kroppen, det usete, det groteske og det surrealistiske. I udstillingen kan du også opleve humane præparater som vidnesbyrd over disse studier.
Fuldend din aften med et besøg i Brasserie Kunsten. Book bord her.
Michael Kvium begyndte sin kunstneriske karriere som tegner på Horsens Folkeblad, hvor han tilbragte seks år. Fra 1979-1985 blev han uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. Det var også i 1980’erne, at han oplevede sit kunstneriske gennembrud og har siden arbejdet med en opsigtsvækkende figurativ realisme.
Michael Kvium har skabt utallige malerier og udstillet på museer og gallerier i både ind- og udland. Med en bred vifte af kunstneriske udtryksformer såsom tegning, grafik, video, performance og maleri har Michael Kvium gennem årene skildret livets meningsløshed og menneskets mørke sider.
Billetpriser (pr. person)
Hvis du har årskort: 50,- (gælder også hvis du er ledsager til en årskortholder eller har en fribillet)
Hvis du ikke har årskort: 190,-
Hvis du er studerende og ikke har årskort: 150,-
Din almindelige billet eller din studiebillet giver adgang til museet fra kl. 10. Vi synes du skal komme tidligt og udforske vores udstillinger.
Med et årskort har du fri entré til museet året rundt og betaler den laveste pris for eventbilletter - både for årskortholder og en gæst (Bemærk: Med 'Fluxus 1'-årskort kan du ikke medbringe en gæst).
Andre praktiske informationer
Fri entré for dig og en ledsager, udstillinger i verdensklasse, lækker mad med rabat i Brasserie Kunsten, aktiviteter for store og små, rabat i Butik Kunsten og vi kunne blive ved...
Gør dit besøg til en helhedsoplelvelse og nyd et lækkert måltid i Brasserie Kunsten. Lad køkkenet tage sig af alt det praktiske, så skal du bare koncentrere dig om at nyde et godt måltid i selskab med venner eller familie.
Støttet af