Sprog

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
EAN: 5798003745718

Kalender

Kunsten Summer Lounge: Selma Judith + Bona Fide + Politimuseet

26. jun 2019, 16:00 til 20:30

Musik: Selma Judith + Bona Fide

Taget direkte ud af det pulserende og nyskabende Nørrebro finder man Selma Judith, der, helt ikonisk med sine tatoveringer og harpe, allerede har gjort sig bemærket på kort tid. Selma Judith er en ung og ambitiøs sangerinde på 23 år. Med sine egne tekster og en udsøgt R&B-klang tillader hun lytteren at komme helt ind under huden på hende. 2019 er allerede ved at tegne sig som et gedigent gennembrud for den unge kunstner, der, udover Kunsten Summer Lounge, også spiller på blandt andet Heartland og Roskilde Festival.

 

selma judith kind of lonely

 

Bona Fide vil uden tvivl tryllebinde dig med deres mystiske og mytiske lyrik og stemning. Med en minimalistisk arrangeret lydflade fra både vokal og guitar drages du ind i fortællinger om længsel, håb og styrke. Bona Fide vil til Kunsten Summer Lounge med garanti løfte Skulpturparken til et helt andet plan, hvor du ikke kan andet end at læne dig tilbage og lytte. 

 

bona fide

 

Talk: Politimuseet

Mørkeland, The Ted Bundy Tapes og så videre. True crime-genren er mere populær end nogensinde – men hvorfor drages vi af mørket, ondskaben, det forbudte og bizarre? Til aftenens talk kan du møde Frederik Strand, museumsleder på Politimuseet i København. Frederik Strand har udgivet flere bøger om dansk kriminalhistorie, og hans forfatterskab kommer vidt omkring – lige fra de mest tragiske mord til pornoens indtog i Danmark. 29 maj 2019 udkom hans bog De forbudte billeder med undertitlen - pornografiens historie fra forbud til frigivelse i anledningen af 50-året for billedpornografiens frigivelse.

 

Vært: Anne Kejser

 

Program denne onsdag

Kl. 16.00Baren åbner. DJ Laura Q sætter lyd til sommeren.
Kl. 17.00Talk: Politimuseet
Kl. 19.00Musik: Bona Fide – herefter Selma Judith
Kl. 20.30Tak for i aften. Vi ses i næste uge!

Datoer

26. jun 2019, 16:00 til 20:30

Praktisk information

  • Du har fri adgang, når museumsentreen er betalt – derfor er det gratis for medlemmer af Klub Kunsten + Utzon.
  • Vi beder om, at vores gæster støtter Kunstens café, og det er derfor ikke tilladt at medbringe mad og drikkevarer.

Lyt til Kunsten Summer Lounge

Fri adgang hele sommeren?

Fri adgang hele sommeren?

Meld dig ind i Klub Kunsten + Utzon og kom gratis ind hver onsdag – og alle andre dage i ugen i et helt år.

Er du under 27 år koster et års medlemskab kun 175 kr.

Ta' med til Kunsten Summer Lounge

Ta' med til Kunsten Summer Lounge

10 onsdage med sol og sommer i Kunstens skulpturpark. Her er hygge, lækker mad, god musik og glade mennesker. Springvandet bruser og børnene leger.

Kunsten Summer Lounge er støttet af