Vi bruger cookies på kunsten.dk

Inden du fortsætter, vil vi lige fortælle, at vi bruger cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Sprog

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
EAN: 5798003745718

Kalender

Kunstkursus for voksne

Næste gang: 
22. jan 2020, 17:30 til 20:30

Få kunsten helt ind under neglene gennem samtaler og workshops om aktuelle udstillinger, når vi i foråret 2020 afholder endnu en omgang af det populære kunstkursus for voksne.

Har du mod på at møde kunsten på en ny måde, og har du lyst til at udvikle din egen kreativitet? Så meld dig til vores kursus for voksne, som løber over seks onsdage i foråret.
 
Kurset er en blanding af dialog i de aktuelle udstillinger og eksperimenterende, kreative opgaver i vores kreative værksted, Kunst-Lab.
 
Under samtalerne i udstillingerne får du ikke brug for flotte, kunsthistoriske termer eller svære analysemodeller. For i de åbne spørgsmål - igennem dialogen - vil vi sammen skabe levende, personlige og spændende diskussioner og gå på opdagelse i temaer, kunstnere, teknikker og materialer.
 
Hver gang arbejder vi videre i Kunstens værksted med vores indtryk fra udstillingerne. Vi leger, undersøger og eksperimenterer. Her er det endelige resultat ikke så vigtigt – formålet er selv at skabe noget og bruge egne sanser. 
 
Hver kursusgang afrundes med en god dialog om processer og værker. Det kræver ingen forudsætninger at deltage udover modet til at eksperimentere med materialer og lysten til at indgå i dialog i udstillingerne.
 
De seks kursusgange varetages af Kreativitariums tre professionelle kunstnere, som alle arbejder på Kunsten som kunstformidlere og udviklere.
 

De enkelte kursusgange

Onsdag den 22. januar samt onsdag den 29. januar
Underviser: Inge Tranter

Med udgangspunkt i Kunstens aktuelle udstilling med Dea Trier Mørch – Ind i verden. Her vil vi gå på opdagelse i Dea Trier Mørchs grafiske arbejder, som både skildrer intimsfæren og samfundslivet i 70'ernes Danmark. I Kunst-Lab vil vi efterfølgende arbejde med tryk på forskellige måder og med forskellige materialer. Der afsluttes med en god dialog om proces og værker.
 
Onsdag den 26. februar + onsdag den 4. marts
Underviser: Thomas Dausell

Vi vil primært være i udstillingen Twilight Zone, og vi vil kredse om kunst og bearbejdning af virkeligheden. Her vil blandt andet Thomas Demands monumentale værk Lichtung danne afsæt for videre praktisk arbejde med video og videokunst i Kunst-Lab. 
                                          

Onsdag den 25. marts + onsdag den 1. april
Underviser: Helle Thorell

Den første onsdag bevæger vi os ind i Kunstens egen samling gennem udstillingen Let's Talk. Efterfølgende eksperimenter vi i Kunst- Lab. Temaet vil blive ”Kroppen i Kunsten”, og i workshoppen arbejder vi med materialerne papir og gips.


Onsdag den 1. april vil vi tage afsæt i udstillingen Louise Nevelson – Skyggernes skulptør. Udstillingen præsenterer flere af Louise Nevelsons karakteristiske værker over meterlange assemblager, skabt af fundne træstumper og malet i monokrome farver fra sort, hvid og guld til små, poetiske og sjældent viste collager. Forløbet vil foregå i en dialog mellem værker i udstillingen og eksperimenter med materialer i Kunst-Lab.

Datoer

22. jan 2020, 17:30 til 20:30
29. jan 2020, 17:30 til 20:30
26. feb 2020, 17:30 til 20:30
4. mar 2020, 17:30 til 20:30
25. mar 2020, 17:30 til 20:30
1. apr 2020, 17:30 til 20:30

Praktisk information

  • Pris: 750 kr. + entré til museet. Medlemmer af Klub Kunsten + Utzon betaler ikke entré.
  • Prisen er inklusive alle materialer.
  • Prisen er samlet for alle seks kursusgange og refunderes ikke, hvis du afbryder kurset.
  • Tilmelding senest 15. januar 2020. Kurset gennemføres ved min. otte tilmeldte, så tilmeld dig nu :)
  • Husk tøj, der må blive beskidt.
  • Køb din billet på shop.kunsten.dk eller i billetsalget på Kunsten (billetsalget åbner snarest muligt).

Kategorier