Kreative workshops
Kreative workshops med værksteder, tegnekurser og kunstneriske eksperimenter
Slip skaberkraften fri i det kunstneriske værksteder, hvor en kunstner guider dig i brugen af materialer og metoder til fremstilling af din helt egen akvarelmaling.
Har du nogensinde tænkt over hvor malingen i din pallette kommer fra? Og savner du nogle gange den helt rigtige nuance af solnedgangsorange, skovsø-blå eller emo-sort i din pallette?
I dag køber kunstnere færdigfremstillede materialer, men indtil det 18. århundrede blev maling blandet af enten kunstneren selv eller kunstnerens assistenter. Pigmenterne blev købt af apotekere eller specialiserede farvehandlere og kombineret med gummi arabikum eller et andet bindemiddel.
I denne workshop skal vi lave vores egen akvarelmaling ligesom man gjorde førhen. Vi skal blandt andet eksperimentere med at skabe vores egen personlige farvepallette - hvordan ser din mon ud?
I dag består den akvarelmaling du køber også af farvepigment og et bindemiddel og eventuelt tilsætningsstoffer der forlænger farvens levetid. Pigmenterne kan være naturligt forekommende eller syntetisk fremstillet. Ofte er bindemidlet i moderne akvarelmaling en blanding bestående af gummi arabikum eller Aquazol®, vand, glycerin og honning eller sukkersirup.
I de kunstneriske værksteder skal vi have materialerne mellem hænderne. Du bliver guidet og vejledt af en uddannet kunstner og sammen undersøger og eksperimenterer vi - nysgerrige på, hvad vi kan med en teknik eller et materiale. Fordi vi eksperimenterer, kan du være med på lige præcis de forudsætninger, du har.
Din billet inkluderer lækre materialer og kyndig vejledning fra vores huskunstner. Og man kan aldrig vide, hvad vi ender med at have i hænderne, så tag ikke dit fineste tøj på.
Du er velkommen til at købe drikkevarer eller snacks i Brasserie Kunsten og nyde dem i værkstedet mens vi eksperimenterer. Vi anbefaler at du booker bord, hvis du planlægger at spise i Brasseriet efter arrangementet.
Kreative workshops med værksteder, tegnekurser og kunstneriske eksperimenter
Foredrag og samtaler om kunst, arkitektur, samfund, kultur og aktuelle udstillinger.
Fri entré for dig og en ledsager, udstillinger i verdensklasse, lækker mad med rabat i Brasserie Kunsten, aktiviteter for store og små børn, rabat i Butk Kunsten og vi kunne blive ved...