Vi bruger cookies på kunsten.dk

Inden du fortsætter, vil vi lige fortælle, at vi bruger cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Sprog

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
EAN: 5798003745718

Kalender

Mød eksperten: Kunsthistorikeren om Rita Kernn-Larsen

Køn, krop, sanser og surrealisme. Drøm dig væk i mennesket og kunstneren Rita Kern-Larsens motiver, og bliv klogere på hendes rolle – dengang og nu.

Hun blev indtil for nyligt kaldt ”den glemte kunstner”, men i dag er Rita Kernn-Larsen atter på alles læber. I denne udgave af ”Mød eksperten” finder du ud af hvorfor.

 

Som få andre samtidige, kvindelige kunstnere markerede den danske billedkunstner Rita Kernn-Larsen (1904-1998) sig tidligt i sin karriere. Hun slog sig fast på den internationale kunstscene som én af de førende, danske surrealister. Op igennem 1930’erne udstillede hun på nogle af tidens mest toneangivende udstillinger side om side med kunstnere som Meret Oppenheim, Salvador Dali og Marx Ernst, og herhjemme blev hun hurtigt en del af den danske gruppe af surrealister med Vilhelm Bjerke-Petersen (1909-1957) i front. 

 

Gennem en drømmende symbolverden og sanselige malerier formåede hun i sin samtid at indskrive sig i en international surrealisme – Ikke bare som surrealist, men som kvindelig surrealist. Men hvordan kommer en sådan ’kvindelig surrealisme’ til udtryk i Rita Kernn-Larsens værker og virke? Og giver det overhovedet mening at tale om en bevægelse som surrealismen med fokus på køn?
 
Det vil vi forsøge at besvare i dette foredrag, der fokuserer på Rita Kernn-Larsens kunstneriske storhedstid i 1930’erne og 1940’erne. Her udforskede hun surrealismen, kroppen, kvinden og sin egen position i samtiden. I foredraget vil hun blive placeret blandt en række af både danske og internationale, kvindelige surrealister som Franciska Clausen (1899-1986) og Elsa Thoresen (1906-1994), der hver i sær udviklede og udforskede deres helt egen stil.
 

Foredragsholder er Søs Bech Ladefoged, cand.mag. i kunsthistorie og museumsinspektør ved Museum Sønderjylland – Kunstmuseet i Tønder, som sideløbende med Kunstens udstilling SOLO: Rita Kernn-Larsen er aktuel med udstillingen Kvindernes surrealisme, hvor Rita Kernn-Larsen også er repræsenteret.

Datoer

24. mar 2019, 13:00 til 14:00

Praktisk information

  • 60 kr. pr. person + entré at deltage. Medlemmer af Klub Kunsten + Utzon har gratis entré til museet.

Kategorier