Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Forside

Den vridende og bærende krop – Udstillingen Maria Nordin - Overload (23/11 2023-26/5 2024)

Vi finder kroppe i vrid, kroppe i interaktion og kroppe i rum i akvarelværkerne af den svenske kunstner Maria Nordin (f. 1980), som aktuelt vises i udstillingen Maria Nordin – Overload. Udstillingen rummer malerier og animationer, og skaber grundlag for at sætte fokus på materiel overflod, mental overload og kroppen som værktøj.

 

Gennem åbne og nysgerrige dialoger, som tager udgangspunkt i udvalgte værker i udstillingen, går vi sammen på opdagelse i elevernes forforståelse og oplevelse af Maria Nordins kunst. I udstillingen kan du og din klasse opleve hendes undersøgelser af forskellige motiver. Vi mødes af kroppe der på forskellige måder interagerer med overvældende bunker af stof og eksisterer i ellers tomme, poetiske rum. I andre værker zoomes der helt ind på en krops enkle og betydningsfulde bevægelse. Vi taler om alle de tanker og tolkninger, der kan gemme sig i de ellers simple og sarte værker.

  

Som en del af forløbet indgår der en praktisk-kreativ aktivitet udviklet af museets ansatte kunstnere. Midt i udstillingen vil der på gulvet være plads til at du og din klasse, guidet af kunstformidleren, arbejder med stoflighed og motiv.

 

Kroppene i værkerne kræver vores opmærksomhed, og sanseliggør for os hvordan vores egne brede og nære omgivelser kan påvirke os.

 

Læringsforløb

Kreativitarium har udviklet et kreativt læringsforløb på 1,5 time som faciliteres af en af museets dygtige formidlere. Hele forløbet foregår inde i udstillingen Maria Nordin – Overload | Kunsten og er en blanding af dialoger, oplæg og en praktisk-kreativ aktivitet.
 
I dialogen om kunstværkerne, benytter vi os af den anerkendte amerikanske metode Visual Thinking Stategies (VTS), der har fokus på dine elevers oplevelser og argumenter, og derfor er motiverende, inkluderende og fordybende. Den kreative aktivitet har en undersøgende og eksperimenterende tilgang, og er derfor ligeledes motiverende, inkluderende og fordybende. Lær mere om VTS her.

 

Forløbet kræver ikke forberedelse inden besøget, men der er rig mulighed for at arbejde videre med kunstneren og temaerne hjemme på skolen efter jeres besøg.

 

Varighed: 1,5 time

Hvor: I museets udstillingssale

Max. antal elever: 28

Målgruppe: Mellemtrin, udskoling, ungdomsuddannelser

Fag: Billedkunst, samfundsfag, dansk

Pris: 750 kr.

Praktisk info: Eleverne skal altid være ifølge med en lærer/pædagog, når de bevæger sig rundt på museet. Vi forventer, at du har orienteret dine elever om, hvordan de skal færdes på museet: Se retningslinjer for et besøg her.

Bookingformular

Ønskes info om indhold kontaktes Peter Juul på 31994116 eller pjj@kunsten.dk

:
:
:

Vedrørende madpakkespisning 
Børnehaver og skoleklasser kan spise medbragt mad ved bordene i Skulpturparken i forbindelse med besøg og undervisning på Kunsten. Det er desværre ikke muligt at booke plads til madpakkespisning på forhånd. Læs mere her.