Vi bruger cookies på kunsten.dk

Inden du fortsætter, vil vi lige fortælle, at vi bruger cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Sprog

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
EAN: 5798003745718

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 3402 188 898 

Efterårsferie

Ingen efterårsferie uden en tur på Kunsten. Traditionen tro har vi sammensat et fuldt program med masser af kreativitet, leg og fællesoplevelser for hele familien. Både i udstillingerne og i Skulpturparken er der masser af spændende tilbud til børn og familier på museet.

Kunsten Kreativitarium byder på skattejagt, pop-up workshop og masser andre aktiviteter, som I kan lave på egen hånd. Café Aalto disker op med lækkerier for både store og små. I de spændende udstillingerne er der også masser af aktiviteter for både børn og voksne. Vi holder åbent hver dag i ferien, og hver dag byder kunstnere velkommen i museets kreative pop-up workshop. 


De fleste tilbud i Kunsten Kreativitarium er gratis, når entréen til museet er betalt. Og det fede er, at børn under 18 år ikke skal betale entré. Bemærk, at enkelte aktiviteter i efterårsferien kræver betaling. 

 

Aktiviteter for familien i ferien

 

Det sker hver dag (lørdag i uge 41 - søndag i uge 42):

  • Pop-up workshop med kunstner kl. 11-15  Kridt banen op – vær med til at lave fællesmaleri i kunstens park! Kunstnere og kunstformidlere står klar til at hjælpe jer i gang. 

    Vil du være med til at kridte banen op og forvandle parken til et gigantisk fællesmaleri? Med græsplænen som lærred og kridtmaskiner som pensel giver vi kunstværkerne ekstra liv uden for museet. Workshoppen består af to dele: Først skal du lave en skitse med inspiration fra vores kunstværker – og herefter får så mange som muligt lov til at tegne på plænen med en kridtmaskine. Vi skal gå på opdagelse, lege med former og gøre parken ekstra krea!

     
  • Pop-up-introduktioner i børnehøjde hver dag (uge 42) kl. 11.30, 12.30 og 14.30 – Ta’ på opdagelse blandt museets kunstværker sammen med én af museets kunstformidlere. Der er tid til forundring og plads til spørgsmål. Sammen går vi på jagt efter særlige kunstværker på museet og snakker om, hvad vi oplever.

 

  • Kreativitarium Zonen i Let’s Talk-udstillingen – Tegn med elastikker på den store CoBrA-elastik-væg, byg din egen genbrugsskulptur, eller lav figurer af tusindvis af tændstikker i vores store Kreativitarium-zone midt i udstillingen Let’s Talk.

 

  • Jeres livsværk – Her på Kunsten er vi altid interesserede i, hvad børn og unge tænker. Med inspiration fra kunstværket Event Horizon, hvor kunstneren Roman Ondak har noteret hundrede verdensbegivenheder ned på hundrede træskiver, inviterer vi dig til at skabe dit eget træskive-kunstværk.

    Hvis du vil være med, kan du skrive eller tegne en vigtig begivenhed fra dit eget liv på en træskive og hænge det op på væggen sammen med de andres træskiver. På den måde laver vi et stort, fælles livsværk!

 

  • Kunst-kuffert (klar mandag i uge 42) – Med Kunst-kufferten i hånden kan hele familien opleve kunsten på en sjov og anderledes måde. I hver kuffert finder I fire forskellige aktiviteter, som tager udgangspunkt i fire forskellige kunstværker.

 

  • Arkitekturguide – Alvar Aaltos smukke museum indeholder mange flotte og fine detaljer. Gå på opdagelse med vores folder om arkitekturen.

 

  • Emojijagt – Vi har omsat kunstværker til en rebus af emojis. Kan du finde værkerne ude i udstilingerne?

 

  • Kunst-jagt – Bliv kunst-detektiv på billedjagt

 

  • Film for de mindste – slå jer ned i vores auditorie og se en hyggelig børnefilm sammen.

 

Aktiviteter på udvalgte dage:

Lad familiefolderen guide jer gennem udstillingen 'Landskab'

Hvad er et landskab? Og hvorfor er vi mennesker så vilde med at lave landskabskunst? I udstillingen vil I opleve landskaber udfolde sig på vidt forskellige måder. Fra det vilde og stormende til det stille og mystiske eller det store smukke landskab. Snup en familiefolder med jer, som kan guide jer i udstillingen.  


Gå på detaljejagt i udstillingen 'Louise Nevelson – Skyggernes skulptør'

Louise Nevelson samlede på træstykker og møbler fra gaden og forvandlede dem til skulpturer. I udstillingen inviteres I ind i skulpturernes sanselige, omsluttede og mystiske univers. Snup en detaljejagt og prøv vores familieskilt, hvor kan føle på Nevelsons favoritmaterialer. 
 

Børnevenlige lækkerier i Café Aalto

Hyg jer med et lækkert stykke gulerodskage med ostecreme, en sprød fiskefilet med hjemmelavet remoulade og rugbrød eller andre lækkerier i Café Aalto. Alle retter kan også købes i børnestørrelse til halv pris. 

 

  • Café Aalto brunch: 145,-
  • Café Aalto børnebrunch: 65,-
  • Stegt fiskefilet med remoulade, rugbrød og citron:  55,- (til børn)
  • Pasta Bolognese med revet parmesan: 65,- (børn)
  • Hvedebolle med smør: 28,-
  • Økologisk is fra Hansens Is: fra 14,-
  • Gulerodskage med ostecreme og kanel: 40,-

 

 

 

 

 

Særlige forholdsregler i forbindelse med dit besøg

Særlige forholdsregler i forbindelse med dit besøg

Når du besøger Kunsten, er din sikkerhed helt afgørende for os, men vi har brug for din hjælp, så vi kan hjælpe hinanden. Museet følger naturligvis myndighedernes anbefalinger, og har samtidig indført en række tiltag, der skal være med til at gøre et besøg på museet til en sikker og forsvarlig oplevelse for alle.