Vi bruger cookies på kunsten.dk

Inden du fortsætter, vil vi lige fortælle, at vi bruger cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Sprog

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
EAN: 5798003745718

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 3402 188 898 

Besøg

Genåbning af Kunsten

Museet genåbner d. 29. maj kl. 10. Vi har samlet at det, du skal vide, når du besøger os.

Vi glæder os til at kunne genåbne museet fredag d. 29. maj kl. 10 efter flere måneders nedlukning på grund af coronavirus. Vi har på denne side samlet al den information, der skal gøre denne særlige genåbning til en tryg og sikker tid for både museets gæster og personale.

 

Retningslinjer

Når du besøger Kunsten, er din sikkerhed helt afgørende for os, men vi har brug for din hjælp, så vi kan hjælpe hinanden. Museet følger naturligvis myndighedernes anbefalinger, og har samtidig indført en række tiltag, der skal være med til at gøre et besøg på museet til en sikker og forsvarlig oplevelse for alle.

 

Ankomst til museet

Billetter og klubkort scannes i receptionen ved ankomst til museet. Du kan på egen hånd scanne dit klubkort eller entrébillet købt på shop.kunsten.dk ved den opstillede selvbetjeningsscanner. 

 

Skal du have fornyet dit klubmedlemskab eller købe billet – og har du ikke mulighed for at gøre dette online – kan du få personlig betjening i museets reception. Der er opsat afskærmning i betjeningsområdet.

 

Indtil videre er Alrum, Kunst-Lab og Kreativitarium Zonen aflukket for besøgende.

 

Afstand til hinanden

Kunstens lokaler er store, og museets personale vil konstant sørge for, at der ikke samlet for mange i ét lokale.

 

I receptionen registreres alle besøgende, hvilket er med til at sikre, at der aldrig er for mange mennesker på én gang. Der vil være opsat afspærring og afstandsmarkering i områder, hvor der kan opstå kø.

 

I nogle udstillingssale og lokaler er der oplysninger om, hvor mange personer der må være. Hjælp os med at holde øje med antallet af personer, og gå ikke ind, før der er plads til dig.

 

Hygiejne

Rundt omkring på Kunsten vil der være opsat dispensere med håndsprit til fri afbenyttelse, og der er samtidig mulighed for håndvask på museets toiletter.

 

Rengøring

Kunstens medarbejdere er ekstra opmærksomme på rengøring. Kontaktflader, som udsættes for særlig hyppig berøring, rengøres flere gange i løbet af dagen.

 

Kontakt med andre

Kunstens medarbejdere bestræber sig på at minimere tæt kontakt mellem alle på museet. Har du spørgsmål, eller ønsker du vejledning under dit besøg, er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte museets medarbejdere, men husk at holde afstand.

 

Generelle retningslinjer 

Som gæst på Kunsten beder vi dig følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger og vejledninger: 

 

  • Bliv hjemme, hvis du har symptomer på COVID-19. Det gælder også milde symptomer

  • Vask dine hænder ofte – eller brug håndsprit

  • Host i et papirlommetørklæde eller i ærmet. Vask eller afsprit hænder bagefter  
  • Hold mindst 1 meters afstand til andre gæster og til museets medarbejdere
  • Hold mindst 2 meters afstand i situationer, hvor der kan være øget risiko for dråbesmitte, eller hvis du er i nærheden af personer, der skal tages særligt hensyn til (fx ældre)
  • Undgå håndtryk og kram
  • Bed andre tage hensyn

 

Læs mere om coronavirus på coronasmitte.dk.

Bliv medlem af Klub Kunsten + Utzon

Bliv medlem af Klub Kunsten + Utzon

Fri entré for dig og en ledsager, udstillinger i verdensklasse, lækker mad med rabat i Café Aalto, aktiviteter for store og små børn, rabat i Butk Kunsten og vi kunne blive ved...