Født i Danmark, 1967. Bor og arbejder i København.
Tilhører kunstneren.
Hvem bestemmer, hvad der er en nyhed? Hvem producerer nyheder? Kunst kan være en nyhed, men kan nyheder være kunst? Dette er nogle af de spørgsmål, som John Kørner rejser med sit nye værk skabt til udstillingen her. Et værk, der både fungerer som en kunstnerisk installation og som nyhedsredaktion for dagspressen, der kan tage plads i installationen og interviewe de besøgende. Selvom Kørners nyhedsstudie er tiltænkt journalister og mediefolk, så kan du – når værket er ‘tomt’ – træde indenfor i nyhedsjournalistens verden og sætte dig til at arbejde. Pladsen er din.
John Kørner har arbejdet med mange forskellige samfundsrelevante emner og interesserer sig for samfundets forskellige områder som en slags problemer, han analyserer malerisk, ofte med anvendelse af farven ‘kørner-gul’. Værket på udstillingen udgør et kontor med overskriften Breaking i fede typer på væggen. Her kan mediebranchen tage plads og skabe fortællinger, som vi kan læse og høre efterfølgende. Men er udstillingen breaking news? Kan en udstilling om det moderne arbejdsliv trække overskrifter? Bider nogen på krogen? John Kørner blotlægger magtstrukturer og sætter problemer i scene via kunsten. Det gule og sorte univers opfordrer beskueren og dem, der arbejder i værket, til at være på vagt. Til konstant at være klar. For lige om lidt rammer næste breaking news.
Værket fungerer som en reel arbejdsplads. Ikke ulig Kørners øvrige praksis, der stiller skarpt på aktuelle samfundstematikker, repræsenterer værket et lille – og dog kunstigt – udsnit af en arbejdsplads, der har som formål at producere værdi. Som journalist arbejder man konstant på at skabe nyheder; der arbejdes, researches og produceres under et konstant pres for at finde den nye vinkel.
Værket er født ud af Kørners interesse for, hvad der skaber overskrifter i dagspressen i Danmark, og en længsel efter, at kunsten kan ramme forsiden. Som i gamle dage, når Klaus Rifbjerg udgav en ny roman, der ryddede forsiderne. Men kan kunstnere i dag være med til at sætte dagsordenen, og kan kunstnere med deres arbejde have en større betydning for samfundsudviklingen?