Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Læring

Kenneth Balfelt Team // Johan August

Møde på Kunsten, 2021

Mixed materials

 

Om værket

I Kenneth Balfelt Team // Johan Augusts nye værk Møde på Kunsten er det meningsfulde møde i centrum. Både rammerne for mødet og indholdet af mødet. Midt i museets udstillingssale har kunstnerne skabt et anderledes mødelokale, hvor du kan opleve et funktionelt mødeformat i en afstressende atmosfære. Det rolige miljø er skabt ved at invitere naturen indenfor i en specialdesignet arkitektonisk form, der med organiske former, naturlyde, planter og sten ligner både en have og et drivhus for menneskelig vækst. I dette rolige miljø kan mødelokalets brugere –virksomheder og offentlige institutioner, Kunstens personale og besøgende gæster m.fl. – afprøve forskellige formater for det meningsfulde møde. Der kan findes vejledninger på skærmene i værket og i en trykt mødeguide.

Alle er velkomne til at booke lokalet og afprøve mødeformatet – eller betragte det udefra, hvis det er optaget. I kan også booke en gratis mødefacilitator til at guide jer igennem mødeformatet.

 

Perspektivering

Hvordan holdes et godt møde? En af de store tidsrøvere er vores mødekultur. Mange mennesker oplever således, at de spilder deres tid på møder, der enten er dårligt planlagte, har for mange med omkring bordet, eller ikke når frem til en konklusion.

De seneste tal fra Stressforeningen viser, at op mod 500.000 danskere føler sig udbrændte og stressede på grund af deres arbejde. Og mens mange virksomheder har en stresspolitik for, hvad man gør, når en medarbejder rammes af langvarig stress, har de færreste en strategi for, hvordan man undgår det. At opnå et bæredygtigt og mindre stressende arbejdsliv kan handle om at skabe balance mellem arbejde og restitution. Har vi for meget aktivitet og for lidt restitution i dagligdagen, vil det påvirke vores ydeevne både mentalt og fysisk på vores arbejde og i vores fritid.

 

Pauserne kan være svære at passe ind i det ideal, vi har om produktivitet og konstant aktivitet. Nyere hjerneforskning har vist, at pauser er vigtige for den mentale ydeevne og vores velvære. Det påpeger blandt andre Kjeld Fredens, adjungeret professor og hjerneforsker på Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet, der også mener, at pauser fremmer kvalitet i arbejdet, og at de er ‘kvalitetsvitamin til hjernen’.