Kunsten Museum of Modern Art har oplevet stor opmærksomhed fra hele verden på baggrund af kunstner Jens Haanings værk 'Take the Money and Run'.
Opmærksomheden har samtidig kastet lys over, at der mangler viden om, hvordan Kunsten – og kunstmuseer generelt – arbejder med udstillinger og aflønner kunstnere.
Derfor har vi lavet denne korte gennemgang af sagen, af gængse begreber og hyppigst stillede spørgsmål i forbindelse med Take the Money and Run.
Efter begrebsafklaringen finder du en FAQ om sagen.
I forbindelse med udstillingen Work it Out om fremtidens arbejdsliv ville Kunsten udstille to ældre værker af Jens Haaning, En gennemsnitlig østrigsk årsindkomst, 2007, samt En gennemsnitlig dansk årsindkomst – oprindeligt udstillet på Heart i Herning i 2010, men i anledningen af den nye udstilling blev årsindkomsten opdateret til 2021-forhold. Værkerne var konkret henholdsvis indrammede pengesedler til en samlet værdi af 532.549 kr. Pengene blev stillet til rådighed for kunstneren via hans Nemkonto af Kunsten. Der blev mellem Kunsten og Jens Haaning skrevet kontrakt på, at pengene skulle tilbage i Kunstens varetægt, når udstillingen lukkede 16. januar 2022. Umiddelbart før udstillingsåbning modtog kunstens personale en mail, hvor Haaning beskrev, at han i stedet for det aftalte havde lavet et nyt værk med titlen Take the Money and Run. Personalet kunne herefter åbne transportkasserne og konstatere, at de billedrammer, hvor pengene skulle være sat ind i, var tomme.
Det nye værk blev udstillet i forbindelse med Work it Out blandt andre værker af anerkendte samtidskunstnere.
Da udstillingen var slut, indbetalte Jens Haaning ikke pengene som aftalt i kontrakten, hvorfor Kunsten anlagde et civilt søgsmål.
Se en beskrivelse af værkerne her.
Selve værket – eksklusiv pengene – tilhører Jens Haaning, og kunstneren er repræsenteret af Sabsay Gallery Copenhagen. Værket er ikke ejet af Kunsten, men er et indlån.
Egen samling, udlån og indlån
Når danske museer udstiller kunstværker, så kan de enten komme fra egen samling eller fra indlån. Ved indlån ejer museet ikke værket. Ejerne får det tilbage efter endt udstilling.
Museets egen samling ejes af museet – og dermed af os alle sammen, da Kunsten er en offentlig institution. Museet har et budget til at købe kunstværker til samlingen, men typisk får Kunstens samling tilført nye værker ved at søge økonomisk støtte hos fonde til at erhverve et konkret værk.
Indlån: Når museet ikke udstiller værker fra egen samling, så låner man eksisterende værker fra enten private samlere, andre museer, gallerier og/eller kunstnere. Når museer – som i tilfældet med Take the Money and Run – låner en kunstners værk, så udbetales der visningsvederlag fra staten til kunstneren, som museet søger hjem. Derudover dækker museet alle udgifter til for eksempel transport og klargøring af værket. I nogle tilfælde afholder Kunsten også udgifter til, at det eksisterende værk videreudvikles af kunstneren med henblik på en konkret udstilling.
Haanings værk er et indlån. Det vil sige, at Kunsten afleverer værket tilbage efter endt udstilling, dog uden pengesedlerne, som Kunsten som aftalt i en kontrakt blot har stillet til rådighed i udstillingsperioden. Haaning får et honorar på 10.000 kr. fra Kunsten samt cirka 30.000 i visningsvederlag fra staten i ”leje”. Derudover dækker Kunsten alle udgifter i forbindelse med transport og opdatering af værket samt udgifter til f.eks. kommunikation i forbindelse med udstillingen med kunstnerens værk, dog som udgangspunkt med et maksimumbeløb på 6.000 euro.
Visningsvederlag er lovbestemt (lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning § 6) og skal udbetales til kunstneren senest 14 dage efter udstillingens sidste åbningsdag. Visningsvederlagets størrelse fastsættes efter blandt andet værkets værdi, udstillingssted og -periode.
Honorar forhandles mellem kunstneren og museet. Kunsten har frivilligt indgået en aftale med Organisationen Danske Museer, Billedkunstnernes Forbund, Danske Billedkunstneres Fagforening og UKK – Organisation for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere. Aftalen sikrer kunstnere, der udstiller og/eller udlåner deres værker til Kunsten et minimumshonorar for det arbejde, engagementet i den pågældende udstilling kræver.
Om Jens Haaning
Jens Haaning (f. 1965) arbejder konceptuelt, altså med idéen snarere end det konkrete værk i centrum. I praksis udfordrer han eksisterende strukturer og blotlægger deres iboende magtforhold. Hans værker vækker nye tanker om den vestlige kultur og dennes aktuelle in- og eksklusionsmekanismer, eksempelvis i forhold til migration, nationalisme, sprog og magt. Værkerne viser et udpræget politisk engagement, der lægger op til debat. Haaning har en central plads i dansk såvel som international samtidskunst.
Jens Haaning er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi og har en omfattende kunstnerisk praksis bag sig med soloudstillinger på bl.a. Wiener Secession, Wien, San Francisco Art Institute, San Francisco og Galleri Nicolai Wallner, Faurschou Foundation og Den Frie i København, ligesom han har medvirket i gruppeudstillinger over hele verden på bl.a. Documenta XI, Kassel, Istanbul Bienalen, Istanbul og MoMa PS1, New York, og på Louisiana, Kunstforeningen Gl Strand, og Kunsthal Aarhus m.fl. i Danmark. Hans værker er repræsenteret i samlinger som SMKs, ARoS’, Museet for Samtidskunsts, KØS' og Nasjonalmuseets i Oslo. I 2007 modtog han Eckersbergmedaillen og i 2020 Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen legats hæderspris.
Hele verden taler om Kunsten. Er dette et nøje planlagt PR-stunt?
Nej, det er det bestemt ikke fra Kunstens side. Vi blev overraskede, da vi så de tomme billedrammer.
Værket har tidligere været udstillet på var på udstillingen Socle du monde på HEART i Herning i 2010. Her blev pengene stillet til rådighed af Nordea sammen med Heart – og betalt tilbage efter endt udstilling. Vi kender og har tidligere samarbejdet med Jens Haaning. I 2017 erhvervede vi værket Turkish Jokes, 1994, til samlingen. Jens Haaning er en anerkendt og etableret samtidskunstner.
Forstår I, hvis nogle mennesker er vrede over, at pengene er væk?
Pengene er ikke væk. De er i Jens Haanings varetægt, og vi har en kontrakt med ham om, at pengene skulle tilbage i Kunstens varetægt, når udstillingen lukkede 16. januar 2022. Vi har stor respekt for, at der er tale om midler fra private fonde, hvorfor vi hele tiden har haft de kontraktlige forhold i orden. Vi henholder os til kontrakten og tager det nødvendige skridt gennem et civilt søgsmål.
Har den meget omtale resulteret i flere gæster?
Museet var velbesøgt efter åbningen af den nye udstilling, som Haanings værk indgik i – ligesom det normalt er efter en stor åbning. Vi håber naturligvis, at flere har fået øje på både Aalborg og Kunsten og er altid glade for, når flere mennesker får lyst til at få en oplevelse med moderne kunst. Vi håber dog på, at interessen breder sig ud til at gælde kulturen som helhed og til flere givende diskussioner om moderne kunst – og ikke blot værket Take the Money and Run.
Hvad mener I om værket?
Vores gæster kommer desværre ikke til at opleve det oprindelige værk med de indrammede pengesedler. Det oprindelige værk var tankevækkende, da det satte spot på både lønforskelle i EU og samtidig gjorde det meget konkret, hvad vi materielt får ud af at sælge vores tid til en arbejdsgiver – sat op imod, at undersøgelser viser, at mindre konkrete elementer som mening og arbejdsglæde for manges vedkommende er vigtigere end løn.
Det nye værk kan noget andet og skal opleves i sin egen ret. Det har startet nye tanker og debatter hos hundrede millioner mennesker verden over. Det berører tematikker om kunstneres arbejdsforhold, om hvor meget penge fylder for os i det daglige samt den værdisætning, magt og status, der er forbundet med konkrete penge. Uanset om mediebrugere kalder værket ”Kejserens nye klæder” eller ”En genistreg”, så har det fået rigtig mange mennesker verden over til at forholde sig til moderne kunst – og det har givet dem en oplevelse med kunst. Og det er i bund og grund dét, som Kunsten og andre offentlige kunstmuseer er sat i verden for.
Når det er sagt, så håber vi også, at en megen opmærksomhed på sigt forplanter sig til også at inkludere de mange andre tankevækkende værker, som Kunsten og andre museer udstiller.
Haaning har ikke betalt pengene tilbage – hvad nu?
Sagen er overdraget til vores advokat med henblik på et civilt søgsmål.
Det er en ulykkelig sag, som vi helst havde set løst gennem dialog med Jens Haaning. Kunstnerne er vores vigtigste samarbejdspartnere, og derfor er det ikke en situation, vi er glade for. Vi tager dette skridt, fordi vi har et ansvar over for de private fonde, som støtter denne udstilling økonomisk, og vi har et ansvar over for vores gæster i forhold til at give dem så mange oplevelser som muligt for pengene.
Jens Haaning – Take the Money and Run, 2021. © Niels Fabæk, Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
Jens Haaning – Take the Money and Run, 2021. © Niels Fabæk, Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
Jens Haaning – Take the Money and Run, 2021. © Niels Fabæk, Kunsten Museum of Modern Art Aalborg