Vi bruger cookies på kunsten.dk

Inden du fortsætter, vil vi lige fortælle, at vi bruger cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Sprog

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
EAN: 5798003745718

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 3402 188 898 

Tema: Surrealisme og drømme

Baggrund 

Forestil dig et maleri, hvor der ses en baby liggende i en barnevogn. På barnevognen ligger en kyse og ved siden af den står et par lyserøde og lyseblå barnesko. Dette motiv lyder måske ikke så underligt. Forestil dig så, at der er tremmer for barnevognen, at den fine lille kyse er ved at smelte væk, og at en edderkop har taget bo i den. Og at rummet omkring barnevognen er akkompagneret af dampende varm jord, en springende hest, en planet og tikkende ure. Forvirret?  

 

Værket, som er beskrevet ovenfor, hedder Et geni kommer til verden (ca. 1934) og er en del af Kunstens samling. Værket er blot ét af flere værker, der er skabt under betegnelsen surrealisme. Surrealismen blev skabt som en kunstnerisk bevægelse i 1924, og med inspiration fra den østrigske nervelæge og psykoanalysens skaber, Sigmund Freud (1856-1939), hævdede kunstnerne, at de kunne befri det ubevidstes rigdomme ved at sætte drømmene i centrum. Værkerne efterlader derfor et drømmende og ofte ulogisk aftryk. Senere i kunsthistorien har mange kunstnere arbejdet med drømme og det fantasifulde som omdrejningspunkt – blandt andre CoBrA-malerne eller samtidskunstnere som Julie Nord og Nina Saunders. 

 

Læringsforløb

Kunsten har udviklet et spændende kreativt læringsforløb, hvor drømme og det surrealistiske er i absolut fokus. Med et fokuseret blik på både figurative og abstrakte værker vil eleverne introduceres til forskellige teknikker og metoder til at skildre menneskets dybeste drømme og mest fantasifulde tanker. 


Gennem samtaler, mini-oplæg og praktisk-kreative opgaver midt i udstillingen vil eleverne få en viden om, hvorfor kunstnere arbejder med sindets surrealistiske sider og selv eksperimenterer med at tegne med afsæt i det ubevidste. Eleverne vil eksempelvis udfordres i at tegne automattegning med lukkede øjne, der var en velkendt øvelse, som CoBrA-malerne benyttede.  

 

Målgruppe: Mellemtrinnet
Fag: Billedkunst, dansk 
Varighed: 1,5 time
Pris: Gratis