Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Læring

To Go – Work it Out

To Go er en del af Kunstens DNA, så vi skal selvfølgelig også ud under Work it Out.

Denne gang skal vi ud i Aalborgs uddannelses- og erhvervsliv med et kunstværk under armen og en workshop med sjove øvelser, kreativ leg og tid til refleksioner over nuværende og fremtidigt arbejdsliv. Der er et begrænset antal workshops tilgængeligt, så skynd jer at kontakte os, hvis I vil have besøg!

 

KunstVÆRKTØJ

– kreativ workshop om værktøj i arbejds- og studieliv

Fylder du kurven på nemlig.com, imens du er i et webinar? Holder du endnu flere møder i dine drømme om natten, end du gør om dagen? Bruger du din telefon, eller bruger den dig? Sveder du på motionscyklen, mens du lægger sidste hånd på årsberetningen? Brainstormer du under bruseren? Bruger du dit tastatur som tallerken? Rammer du de 10.000 skridt, mens du planlægger din fridag? Scroller du hurtigt gennem en artikel om mindfullness og meditation? Krydser du to do’en af på toilettet?


Kan du genkende dig selv – lidt eller meget? Kunsten inviterer dig til en timeout i en workshop på to timer. Sammen skal vi bremse hamsterhjulet for en stund. Puste ud. Lytte. Lade os inspirere af et kunstværk og kunstnerens måde at arbejde på. Vi skal drømme lidt om dit fremtidige arbejdsliv og stille spørgsmål til de arbejdsredskaber, der er så vigtige.


Styrer du dit arbejdsredskab, eller styrer det dig?

Smartboard, skruetrækker, sugekop eller studieordning – vi er omgivet af et hav af arbejdsredskaber, der skal gøre vores studie- og arbejdsliv bedre. Netop alle de avancerede, skøre, livsnødvendige, brugervenlige, vigtige, sære eller ubrugelige hjælpemidler skal vi nysgerrigt undersøge sammen.


Hvad skal vi lave?
I en to timers workshop kommer Kunsten på besøg hos jer med et vaskeægte kunstværk og sætter fokus på jeres arbejds- og studieliv og de værktøjer, I har brug for. Med afsæt i kunstværker, nysgerrig dialog og kunstneriske øvelser undersøger vi sammen kunstens potentiale i forhold til arbejds- og studielivet.

 

En kollegial kunstpause

Vi kommer på besøg hos jer i fire dage og giver jeres medarbejdere mulighed for at lægge en kreativ pause ind mellem de traditionelle aktiviteter på arbejdspladsen.

 

Hvad kommer Kunsten med?

Kunstværk af samtidskunstneren Hannah Toticki, der også indeholder to arbejdsstationer, som jeres medarbejdere er velkomne til at benytte.

 

Kreativ kunstpause: Aktiver krop og hænder i lille kreativ øvelse – drop-in to minutter til to timer

 

Drop-in Kunstsalon: Måske er der noget i kunstværket, der har vakt undren i dig? Eller måske kunne du tænke dig at høre lidt om kunstneren bag værket? Kunstner Mette Boel og kunstformidler Clara Dale fra Kunsten står klar med kaffe og en snak om kunstværket.


Kunst i indbakken: Daglig kunst i indbakken med tekst- stykke fra kunstværket Bekla- ger det sene svar af Hannah Toticki, der får jer til at trække på smilebåndet.

 

For spørgsmål eller booking af et gratis Kunsten To Go-besøg: Ida Agerquist, ia@kunsten.dk+4531338864