Vi bruger cookies på kunsten.dk

Inden du fortsætter, vil vi lige fortælle, at vi bruger cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Sprog

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
EAN: 5798003745718

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 3402 188 898 

Bonjour Satanas
Max Ernst
1928

Bonjour Satanas

Max Ernst var en af de surrealister, som bl.a. Richard Mortensen, Ejler Bille og Sonja Ferlov Mancoba fra sammenslutningen "linien" besøgte under deres ophold i Paris i 1937. Her købte de maleriet "Bonjour Satanas" på vegne af en privat samler i København. Billedet viser et grønt og sort, fuglelignende væsen, som holder et mindre lyseblåt og gult væsen i sin favn. Også dette væsen ligner en fugl. Omkring de to fugle er der grønt og frodigt, mens baggrunden er brun og dyster. I sin opbygning og motiv parafraserer maleriet den traditionelle madonna-fremstilling. Men titlen henviser til noget djævelsk. Fuglen var et yndet motiv i surrealismen, hvor den symboliserede sjælen/underbevidstheden og friheden. Max Ernst knytter således et af kristendommens hovedmotiver til surrealismens dyrkelse af menneskets ”mørke” sider.

Startår: 
1928
Materiale: 
Olie på lærred (hør-hamp), på nyt lærred
Nettomål: 
92,4 x 73,6 cm
Type: 
Malerkunst, maleri