Albert Mertz havde et åbent øje for dårskaben i det moderne liv. Han spiddede både massekulturen og finkulturen i sine værker, og lige som popkunstnerne brugte han massekulturens egne virkemidler. I begyndelsen af 1960’erne var det enhver families ønskedrøm at få egen bil. Mertz viser os en overdådighed af bilmodeller, den ene smartere og mere attråværdig end den anden. Han benytter reklameagenternes sprogbrug, der appellerer til den lille misundelse i os alle. Albert Mertz’ eget varemærke, den blå og røde farve, ligger som baggrund for det hele.