Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Læringsforløb: Udstilling John Kørner – Crazy Awake

3. maj – 18. august 2024

Drømmer jeg eller er jeg vågen?

 

Du kender måske øjeblikket, hvor du er på randen af søvn og vågen tilstand. For John Kørner er denne tilstand fyldt med idéer, men øjeblikket hvor virkeligheden rammer og han vågner, kan føles som en brat opvågning. En slags Crazy Awake.

 

For hvilken verden er det vi vågner op i hver dag? Det er et spørgsmål der fylder meget for John Kørner, og det kan ses i udstillingen Crazy Awake, hvor værkerne både kredser om søvn, krig, informationssamfund, klimaforandringer og ikke mindst vands påvirkning af vores liv. 
 
Gennem åbne og undersøgende dialoger, som tager udgangspunkt i udvalgte værker i udstillingen, vil vi tage livtag med nogle af de store spørgsmål, som John Kørner behandler i sine værker og give dem plads både i samtaler og kreative øvelser.  I særudstillingen Crazy Awake vil vi få et kig ind i John Kørners atelier. Vi vil opleve hans hjemmebyggede malemaskine og se værker blive til, dryp for dryp. Vi vil kigge på malerier, installationer og ikke mindst de værker eller dele af værker, som John Kørner kalder problemer.  
  
Som en del af forløbet indgår der en eller flere praktisk-kreative aktiviteter udviklet af museets ansatte kunstnere. Midt i udstillingen vil museets kunstformidler derfor guide din klasse igennem aktiviteter, som tager udgangspunkt i John Kørners mangfoldige arbejde med kunst. 
  

Læringsforløb 

Kreativitarium har udviklet et kreativt læringsforløb på 1,5 time, som faciliteres af en af museets dygtige formidlere. Hele forløbet foregår i udstillingen og er en blanding af dialoger, oplæg og en eller flere kreative aktiviteter. 
  
I dialogen om kunstværkerne, benytter vi os af den anerkendte, amerikanske metode Visual Thinking Stategies (VTS), der har fokus på dine elevers oplevelser og argumenter, og derfor er motiverende, inkluderende og fordybende. Den kreative aktivitet har en undersøgende og eksperimenterende tilgang, og er derfor ligeledes motiverende, inkluderende og fordybende. Lær mere om VTS her
 
Forløbet kræver ikke forberedelse inden besøget, men der er rig mulighed for at arbejde videre med kunstneren og temaerne hjemme på skolen efter jeres besøg. 
  
Målgruppe: Mellemtrin, udskoling, ungdomsuddannelser 
Fag: Billedkunst, håndværk og design, dansk, samfundsfag, historie, kristendom/religion 
Periode: 3/5 2024 – 18/8 2024 
Pris: 750 kr. 

Praktisk info: Eleverne skal altid være ifølge med en lærer/pædagog, når de bevæger sig rundt på museet. Vi forventer, at du har orienteret dine elever om, hvordan de skal færdes på museet: Se retningslinjer for et besøg her.

Bookingformular

Ønskes info om indhold kontaktes Peter Juul på 31994116 eller pjj@kunsten.dk

:
:
:

Vedrørende madpakkespisning 
Børnehaver og skoleklasser kan spise medbragt mad ved bordene i Skulpturparken i forbindelse med besøg og undervisning på Kunsten. Det er desværre ikke muligt at booke plads til madpakkespisning på forhånd. Læs mere her.