Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

SKUM

9. jul 2021 til 22. aug 2021

En skyformation, en mikroorganisme i makroformat, et væsen på besøg fra en fjern galakse eller – slet og ret – skum. Associationerne er mange, når man får øje på SKUM - en fantasifuld pavillon, der leder tankerne tilbage på barndomsdrømme, hoppeborge og himmelske eventyr.

Fra den 9. juli kan du opleve SKUM i Kunstens Skulpturpark. Ligesom den aktuelle udstilling 'Formens magi', viser SKUM slægtskabet mellem flere forskellige kunstneriske udtryksformer som design, arkitektur og skulptur. SKUM er en oppustelig skulptur tegnet af BIG - Bjarke Ingels Group og er arkitektgruppens fantasifulde og humoristiske version af en havepavillon. Den blev til gennem et samarbejde mellem CHART ART FAIR, Tuborg og ARoS Aarhus Kunstmuseum i 2016. Nu kommer den til Aalborg gennem et samarbejde mellem Kunsten Museum of Modern Art Aalborg og Utzon Center med støtte fra Aalborg Kommunes genstartspakke.

 

SKUM-skyen har 3 ’fødder’, måler 20 og 14 meter på de bredeste steder og tårner sig knap 10 meter op i luften. Skulpturen byder dermed på hele 120 kvadratmeter overdækket område, som gæster kan benytte til at tage en pause fra solen, alt imens de kommer helt tæt den midlertidige installation. Om natten får SKUM liv, når den bliver lyssat indefra med LED lys, programmeret af lyskunstneren Mads Vegas til at oplyse pavillonen i forskellige farver og lysdesigns.

 

Foto: © BIG - Bjarke Ingels Group, Jesper Palermo

Her kan du opleve SKUM

26. juni - 5. juli

Utzon Parken ved Utzon Center

 

9. - 21. juli

Kunsten

 

26. - 28. august

Gammeltorv ved Studenterhuset

Udlånt af:

 

 

 

 

 

 

 

 

Støttet af: