Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Surrealisme - kort fortalt

At ville forandre samfundet gennem kunsten

Surrealismen vandt frem i 1920’ernes Paris og var en bevægelse inden for både kunst og litteratur. I 1924 skrev digteren André Breton det surrealistiske manifest, Les Manifestes surréalistes, som skulle blive begyndelsen på surrealismen. Heri definerede han surrealismens formål og tankesæt. Surrealisterne ønskede at gøre op med samfundets regler og normer om, hvordan man skulle leve. De ønskede at fjerne sig fra et samfund, der udelukkende hvilede på fornuften uden plads til nytænkning. Gennem deres kunst ville de derfor forandre samfundet.

De surrealistiske kunstnere havde en tro på, at man gennem kunsten kunne finde frem til en mere sand virkelighed. De ønskede at forene drøm og virkelighed i en ny overvirkelighed, inspireret af Sigmund Freuds teorier om drømmenes og det underbevidstes betydning. Ordet surrealisme kommer af fransk surréalisme og betyder ’overvirkelighed’.

 

Surrealismen i Danmark

I starten af 1930’erne kom surrealismen til Danmark og en gruppe kunstnere dannede kunstnerfællesskabet Linien, hvor de var sammen om at skabe kunst ud fra surrealismens principper. Blandt gruppens medlemmer var blandt andre Richard Mortensen, Ejler Bille, Henry Heerup og Vilhelm Bjerke-Petersen.

 

To retninger

De to retninger havde det samme formål, nemlig at give udtryk for fortrængte drifter, men deres formsprog blev vidt forskellige

  1. Psykofotografisk surrealisme
    Her består et billede af genstande, der er gengivet næsten fotografisk, men anbragt i en sammenhæng som er overvirkelig, drømmeagtig, fantasifuld. Man ser det bla ved Max Ernst, Dali, Wilhelm Freddie og Magritte. 
  2. Abstrakt surrealisme
    Kunstnergruppen CoBrA er et eksempel på kunstnere, der arbejder med den abatrakte surrealisme. 


Læs mere om de to retninger her

En livsholdning

Surrealismen var først og fremmest en livsholdning, og mange surrealister gjorde meget ud af at føre den helt ud i livet. Det betød blandt andet, at der opstod mange forskellige måder, hvorigennem man kunne udtrykke sig kunstnerisk. Det være sig alt lige fra litteratur, billedkunst, musik, skulptur, og film.

Artikel om: Surrealisme i kommercielle rammer