Vi bruger cookies på kunsten.dk

Inden du fortsætter, vil vi lige fortælle, at vi bruger cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Sprog

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
EAN: 5798003745718

Michael Kvium

Forslag til temaer
  • Blikket
  • Det gode og det onde
  • Det grimme og det skønne
  • Det groteske
  • Krop og identitet
  • Portrættet
 
Værker

Michael Kvium. So Simple (1995).

Maleri (olie på lærred)

180,0 x 120,0/120,5 cm

 

Social Dream Painting, 1998

Maleri (olie på lærred)

250,0 x 300,5 cm

 

Everything for Nothing 1-6, 1997

Blyant og farvekridt på papir

256 x 158 cm

Courtesy Faurschou, langtidsdeponeret på museet

 

Theos drøm, 2008

Maleri (olie på lærred)

200 x 250 cm

Courtesy Faurschou, langtidsdeponeret på museet

 

Hundeelskeren, 2008

Maleri (olie på lærred)

150 x 180 cm

Courtesy Faurschou, langtidsdeponeret på museet

 
Om Michael Kvium

Michael Kvium (1955-) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1985. Igennem årene har han udstillet på museer og gallerier i Danmark og udlandet. Kvium er mest kendt for sine malerier, men har også lavet tegninger, gouacher, akvareller, skulpturer og performance- og filmprojekter. Sidstnævnte har han bl.a. udført i samarbejde med Christian Lemmerz, Ingunn Jørgstad og Sonny Tronborg i performancegruppen Værst.  

 

Med inspiration fra bl.a. surrealismen, barokken og middelalderen og kunstnere som Caravaggio, Velasquez, Rembrandt, Goya og Odd Nedrum har Michael Kvium i malerierne fundet sit helt eget udtryk ved at fremstille det grimme, grumme og tabubelagte i den menneskelige eksistens - ifølge Kvium selv med inspiration fra hverdagen, men vel at mærke den del af hverdagen og livet, som man helst ikke vil tænke på. I værkerne præsenteres man som beskuer for død, drifter, pædofili, psykiske lidelser og mennesker, der ikke lever op til tidens gængse skønhedsidealer. Ved at billederne fremstår så groteske og absurde, rummer de en snert af humor, og ligesom surrealismen taler de til vores underbevidsthed, hvor virkelighed og fantasi ikke altid kan skilles ad. 

 

Gennem de senere år har landskabet vundet indpas i Kviums maleri. Ikke som romantisk landskab i sin egen ret, men som kulisse for figurer og fugle. Fælles for motiverne er Kviums ærinde – kunsten skal ikke behage, men berøre, kommentere på og få os til at reflektere over vores indbyrdes forhold og vores behandling af naturen.

 

Michael Kvium. Social Dream Painting (1998).

 
Analyse af værker

Form

  • Betragt billedet og lav en beskrivelse. Hvordan ser det ud?
  • Hvilke objekter og motiver ser man i billedet?
  • Hvordan er linierne og formerne?
  • Hvilke farver er der anvendt i billedet?
  • Er der lys og skygge? 
  • Er der et punkt, som man fokuserer særligt på? Hvilken virkning har det?
  • Er der balance, symmetri eller asymmetri i billedet? Hvilken virkning skaber det?
  • Er der en rytme/gentagelse i billedet? Skabes der bevægelse?
  • Er der perspektiv i billedet, dvs. noget som er tættere på end andet? Anvendes farverne til at skabe perspektiv? 
  • Hvordan udfyldes fladen? Hvilken effekt giver det?
  • Hvordan er billedets tekstur/overflade? Hvilken effekt giver det?
  • Er der anvendt en bestemt maleteknik? Prøv at beskrive, hvordan billedet er malet. 
  • Er billedet indrammet? Hvilken effekt skaber det?

 

Indhold

  • Er billedet figurativt eller abstrakt?
  • Hvad er motivet i billedet? Forestiller det noget genkendeligt? Hvis ja, hvad kan man genkende? Hvis nej, hvad virker anderledes?
  • Er der personer i billedet? Hvilket køn har personerne? Hvordan afbildes de? Hvordan vises kroppen? Hvilket ansigtsudtryk har de?
  • Er der farvesymbolik eller andre former for symbolik? Hvad fortæller symbolerne?
  • Hvilken stemning skaber værket? Er der humor i billedet?
  • Er der kontraster i billedet?
  • Er der en handling eller fortælling i billedet? Hvordan afbildes denne?

 

Budskab

  • Hvilke temaer beskæftiger værket sig med?
  • Hvordan skal titlen forstås, og kan den forstås på flere måder?
  • Er værket skabt med henblik på nydelse, eller rummer det et budskab? Hvis ja, hvilket? 

 

Perspektivering

  • Hvilken målgruppe henvender værket sig til?
  • Er værket debatskabende? Lægger det op til at ændre noget i samfundet?
  • Gør værket opmærksom på sig selv som værende kunstværk?
  • Minder værket om andre værker? Hvorfor/hvorfor ikke?
 
Spørgsmål til So Simple
  • Kan billedet være et selvportræt?
 
Spørgsmål til Social Dream Painting
  • Fra hvilket perspektiv betragter man personerne i billedet? Hvorfor har Kvium valgt denne vinkel? Er der forskel på det perspektiv, personerne er malet i, og det perspektiv, beskueren betragter dem fra? Anvendes farverne til at skabe perspektiv? 
  • Hvad tænker man, når man ser på personerne og den stilling, de befinder sig i? Hvilken opfattelse får man af personernes sindstilstand? Hvorfor er deres hænder indbundet? Hvilken situation stiller det dem i? Hvordan føles det at se på dem?
 
Spørgsmål til Everything for Nothing 1-6
  • Hvor begynder værket, og hvor slutter det? Er rækkefølgen tilfældig? Hvilke begreber sætter Kvium højest?
  • Hvorfor erstattes begreberne af handsker/strømper? Kan der ligge noget symbolsk i dette?
  • Figurerer begreberne på børn eller dukker? 
  • Prøv at betragte mandens ansigt. Kan værket være et selvportræt?
  • Hvorfor har manden et kranium på hovedet?
 
Spørgsmål til Hundeelskeren ІІ
  • Prøv at betragte skyggen bag manden. Er den malet realistisk? Hvilken effekt skaber den?
  • Hvilket syn på dyr fremstiller værket? Stemmer dette overens med værkets titel?
 
Gå på opdagelse i museets samling

Kvium og surrealismen

Michael Kviums værker har flere paralleller til surrealismen. Se blandt andet på kroppen, stemningen, måden at afbilde mennesker på og deres indbyrdes forhold. Se f.eks. følgende værker fra museets samling:

  • Max Ernst Bonjour Satanas, 1928.
  • Wilhelm Freddie Meditation over den anti-nazistiske kærlighed, 1936.
  • Wilhelm Freddie Psykofotografisk fænomen: Sabotage, 1944.

 

Figurfremstillingen

Michael Kvium tager udgangspunkt i figurfremstillingen. Denne har igennem kunsthistorien været anvendt til mange forskellige formål. Bl.a. har kunstnere lavet selvportrætter, portrætteret deres familie, venner og betydningsfulde personer, fremstillet sociale problemstillinger eller skildret historiske, religiøse eller kulturelle begivenheder. Se eksempelvis på følgende værker fra KUNSTENs samling:

  • H. A. Brendekilde Forår, 1888.
  • Jens Ferdinand Willumsen To Bretagnekoner skilles efter en passiar, 1890.
  • Harald Slott-Møller Primavera, 1901.
  • Niels Larsen Stevns Maria salver Kristi fødder, 1907.
  • Vilhelm Lundstrøm Selvportræt, 1920.
  • Jens Søndergaard Portræt af min kone og min bedstemor, 1922.
  • Jens Ferdinand Willumsen Krigsinvalider, 1928.
  • Olaf Rude Fru Elna Fonnesbech-Sandberg, 1933.
  • Henry Heerup Vanløse-madonna, 1934.  
  • Wilhelm Freddie Meditation over den antinazistiske kærlighed, 1936.
  • Jens Ferdinand Willumsen Selvportræt på 80 års dagen, 1943.
  • Asger Jorn Didaska І, 1945.
  • Andy Warhol Marilyn Monroe, 1967.
  • Kurt Trampedach Stoppestedet, 1972-73.
  • Niels Winkel Portræt af Suzanne Brøgger, 1982.
  • Lars Nørgård Portræt af Berit Jensen, 1985.
  • Mette Tronvoll Portræt af Anne Berbu eller Portræt af Hannah Kruse, 1994.

 

Blikket i kunsten

Øjnene og blikket har igennem kunsthistorien spillet en væsentlig rolle. Hvis man ser på blikket/øjnene i forskellige værker, vil man se, at det har forskellige funktioner. Blikket kan skabe kontakt og vise følelser mellem dem på billedet, eller det kan skabe kontakt og følelser mellem værk og beskuer. Øjnene kan også skabe en fornemmelse af overvågning. Betragt f.eks. følgende værker fra KUNSTENs samling:

  • L. A. Ring Følg med. Fra Dosseringen i København, 1884.
  • Harald Slott-Møller Primavera, 1901.
  • Niels Larsen Stevns Maria Salver Kristi fødder, 1907.
  • Max Ernst Bonjour Satanas, 1928.
  • Olaf Rude Fru Elna Fonnesbech-Sandberg, 1933.
  • Georg Jacobsen Mor og datter, 1933.
  • Henry Heerup Vanløse-madonna, 1934.
  • Carl-Henning Pedersen Den ædende, 1939.
  • Jens Ferdinand Willumsen Selvportræt på 80 års dagen, 1943.
  • Arthur Køpcke Model og opstilling, 1962.
  • Arne Haugen Sørensen Trefløjet Stamtavle, 1972-73.
  • Kurt Trampedach Stoppestedet, 1972-73.
  • Anders Brinch Witnesses, 2005.
  • Anders Brinch Playing all day/blue chewing gum, 2005.

Inden besøget er det altid en god idé at undersøge, om de enkelte værker er tilgængelige på museet. 

 
Efter museumsbesøget

Det grimme og det skønne

Michael Kviums billeder kan knyttes til et forløb om grimhed og skønhed. Hvilke forskelle og ligheder er der mellem Kviums afbildninger af mennesker og dem, man ser i modemagasiner, ungdomsserier og kunstværker fra andre perioder? Hvad opfatter vi som skønt? Hvad opfatter vi som grimt? Hvorfor? Har dette ændret sig igennem årene? Eleverne kan selv fremstille noget, som de forbinder med det skønne og det grimme. Eksempelvis tegning, maleri, collage, skulptur, video eller digitalfoto. Projektet kan dokumenteres med fotos til port foliomappen.

 

Krop og identitet

Efter museumsbesøget kan klassen arbejde med temaet krop og identitet.

 

Det androgyne

Klassen kan med udgangspunkt i Social Dream Painting arbejde med det androgynes betydning i kunstarter som billedkunst og musik. Se f.eks. på symbolikken.

 

Theos drøm

Eleverne kan lave et digt eller en novelle med udgangspunkt i værket Theos drøm. Hvem er Theo, og hvad drømmer han om?

 

Everything for Nothing 1-6

Hvilket af begreberne i værkerne er vigtigst? Naivety, love, knowledge, wisdom eller welth. Klassen kan diskutere dette i fællesskab.

 

Anmeld værket

Eleverne kan lave en skriftlig aflevering i form af en anmeldelse af et af værkerne, hvor de begrunder, hvorfor de mener, at værket er godt eller skidt. 

 
Inddrag litteraturen

Michael Kviums malerier kan i danskundervisningen analyseres i forhold til litterære værker. Se f.eks. nedenstående eksempler på lyrik og kortprosa. Her kan man bl.a. undersøge forholdet mellem afsender og modtager, om der er tegn, symboler og billedsprog, hvordan den stilistiske opbygning er, om der er eksempler på intertekstualitet eller parafrase over andre værker, samt hvilke temaer og budskaber værkerne rummer.

 

So Simple

Merete Pryds Helle En levnedsskildring (Brixvold, Jeppe & Hans Otto Jørgensen (red.): Kortprosa 1999, Arena & Lindhardt og Ringhof, 1999, s. 83): 

  • Hvordan skildres et livsforløb i de to værker? Er der forskelle og ligheder?
  • Hvordan indgår fantasien?
  • Hvordan fremstilles virkeligheden?
  • Kan man relatere til de to værker?

 

Morten Nielsen Døden (Nielsen, Morten: Samlede digte, Gyldendal, 2002, s. 44):

  • Hvordan fremstilles døden i de to værker?
  • Er der forskel på livssynet?
  • Kan man ud fra værkerne få et indblik i samtiden?
  • Hvilken stemning skaber de to værker?

 

Henrik Nordbrandt Hamlets stammen (Nordbrandt, Henrik: Besøgstid, Gyldendal, 2007, s. 10):

  • Prøv at undersøge både digtets og maleriets referencer til William Shakespeares Hamlet. Hvordan ser man inspirationen fra Hamlet udover i digtets titel?
  • Er der ligheder og forskelle mellem de to værker?  

 

Michael Strunge Tiden (Strunge, Michael: Samlede Strunge - Digte 1978-85, Borgen, 2001, s. 102):

  • Hvordan fremstilles tiden i de to værker? Bliver man klogere på, hvad tid er?
  • Fremstiller værkerne noget universelt og almengyldigt? 

 

Social Dream Painting

Mads Brenøe Engang, som barn (Brixvold, Jeppe & Hans Otto Jørgensen (red.): Kortprosa 1999, Arena & Lindhardt og Ringhof, 1999, s. 33):

  • Hvordan fremstilles mennesket i værkerne?
  • Hvilken stemning/sindstilstand forsøger værkerne at formidle? Er der forskelle og ligheder?
  • Er der forskel på, hvordan det skrevne ord formidler i forhold til billeder? Hvis ja, hvordan ses det her?

 

Jokum Rohde Dødningen (Brixvold, Jeppe & Hans Otto Jørgensen (red.): Kortprosa 1999, Arena & Lindhardt og Ringhof, 1999, s. 179):

  • Hvordan fremstilles virkeligheden i de to værker, og af hvem fremstilles den?
  • Hvordan er hovedpersonernes mentale tilstand?
  • Er der forskel på billedkunstens og litteraturens måde at fortælle på i de to værker? Hvis ja, hvordan ses disse forskelle?

 

Michael Strunge Folk er mærkelige (Strunge, Michael: Samlede Strunge - Digte 1978-85, Borgen, 2001, s. 418):

  • Hvordan fremstilles mennesket i værkerne?
  • Hvilken rolle spiller gentagelsen i værkerne, og hvilken effekt skaber den?
  • Er der en samfundsmæssig kommentar i værkerne?
 
Inddrag andre fag

Ved at tage udgangspunkt i et af de foreslåede temaer vil materialet kunne anvendes til tværfaglige forløb som Almen Studieforberedelse. Der er bl.a. mulighed for at lave et projekt, der inddrager det visuelle fra billedkunst, det auditive fra musik og det kropslige fra dramatik og idræt. I forbindelse med musik på højniveau kan eleverne ligesom den elektroniske musiker Tone lægge musik og evt. tekst til et eller flere af værkerne. Se f.eks. følgende link for inspiration http://tonetone.org/. Eleverne kan i idræt, drama eller billedkunst anvende et eller flere af malerierne som udgangspunkt for et tableau vivant, dvs. en levende gengivelse af motivet på et af malerierne, hvor eleverne bruger sig selv og deres kroppe til at udtrykke sig med. Tableau vivant’erne kan dokumenteres med digitalkamera eller kameraet på mobiltelefonen. Malerierne kan anvendes i faget psykologi. 

 
Litteratur og links

Brixvold, Jeppe & Hans Otto Jørgensen (red.): Kortprosa 1999, Arena & Lindhardt og Ringhof, 1999.

Faurschou, Luise (red.): Michael Kvium, udstillingskatalog fra Galleri Faurschou, 1995.

Gottlieb, Lennart (red.): Michael Kvium – Circus Humanus, udstillingskatalog fra Aarhus Kunstmuseum, 1997.

Gottlieb, Lennart: Michael Kvium - Malerier og motiver, Lindhardt og Ringhof, 2002.

Hessellund, Birgit (red.): Kunst – set med unge øjne, Horsens Kunstmuseum, 2000.

Hobolth, Nina og Signe Jacobsen (red.): Michael Kvium- Basic Rhythm Tegning, akvarel og gouache, udstillingskatalog fra Nordjyllands Kunstmuseum og Vejle Kunstmuseum, 1995.

Jeppesen, Michael: Overblik - 63 danske samtidskunstnere, Politikens Forlag, 2006.

Nielsen, Morten: Samlede digte, Gyldendal, 2002.

Nordbrandt, Henrik: Besøgstid, Gyldendal, 2007.

Strunge, Michael: Samlede Strunge - Digte 1978-85, Borgen, 2001.

Ørskou, Gitte og Michael Kvium m.fl. (red.): Michael Kvium - Jaywalking Eyes, udstillingskatalog fra ARoS Aarhus Kunstmuseum, 2006.

http://www.kunstdk.dk/kunstner/michael_kvium/tekster/michael-kvium

http://www.kunstonline.dk/profil/michael_kvium.php4