Thøger Dixgaard har de seneste tre år markeret sig som en del af toppen på den danske popscene med landeplager som ’Blød Inden I’ og ’Former’. På trods af at han først kom på alles læber i 2014, startede hans musikalske karriere allerede i en alder af 16 – nærmere bestemt i 2005 hvor det Aarhusianske hiphop-orkester Flødeklinikken blev dannet. Til efteråret kan du opleve ham i Toppen af Poppen på TV-2. Men du ser ham først på Kunsten Summer Lounge.
Rosa er den svigermor, som vi alle ville ønske, vi havde. Du kender hende fra Den Store Bagedyst. Men til Kunsten Summer Lounge skal hun ikke bage kager. Istedet kan du stille alle de dilemmaer, som du har om livet. Har du eksamensskræk og ikke ved, hvad du skal gøre? Kan du date din venindes ex? Er det ok at tage et sabbatår eller skal du blive færdig med dit studie? Journalist Anne Kejser udvælger nogle af jeres bedste dilemmaer og får Rosa til at svare på dem direkte på scenen. Det bliver både sjovt og tankevækkende.
På dagen kan du også få udfordret din balance og dine lattermuskler til beer yoga med YOGA HUSET Aalborg, der kombinerer uhøjtidelighed og hygge med de klassiske yogabudskaber og stillinger. Før og efter workshoppen kan du prøve yoga fra en hængekøje og blive klogere på, hvorfor det er en effektiv og sjov træningsform.
Du vil også få muligheden for at opleve museets kunstværker fra en særlig vinkel, når lyrikgruppen 9000 Ord oplæser digte, der er skrevet med udgangspunkt i værkerne.
Besøg også By RETROs pop-up shop og få fingrene i bl.a. deres lækre kimonoer, der er re-designede af lækre retrostoffer, T-shirts i lækker bomuldskvalitet fra brandet Vi På Vrangen, samt udstyr til din næste yogatime.
Nyd en øl fra FUR Bryghus, læskende økologisk juice og lemonade, en lækker iskaffe, et stort udvalg i vinbaren, byens bedste gin & tonic eller en økologisk is fra Hansens Is.
Menuen består denne aften af mørt oksebryst med tabuleh, lime, BBQ, spicy dip og foccasiabrød (75,-), sprød salat med håndpillede rejer, grønne asparges, peanuts, gomadressing og rosmarinbrød (55,-), panna cotta med jordbærsalat og knas (50,-) og rarbarbermuffin med mandel og hvidchokolade (30,-).
Program
16.00 | Baren åbner. DJ Max Puxi går i gang. |
17.00 | Rosas Brevkasse. Journalist Anne Kejser stiller jeres dilemmaer til Rosa. Rosa svarer. Send os dit dilemma eller stil det på dagen. Du finder en formular her nederst på siden. |
Kunst-Lab åbner og laver skjorte-mashup. Der tages udgangspunkt i Kaarina Kaikkonens installation Bird on a Wire og Olafur Eliassons Den Trekantede Himmel og undersøger hvordan de to værker transformerer hinanden. | |
By RETRO pop-up shop åbner. | |
Foodtrucken åbner for servering af mad. | |
18.00 | Beer yoga – Uformel og anderledes yoga med YOGA HUSET Aalborg. OBS! Medbring gerne egen yogamåtte. |
Digtoplæsning ved kunstværk med 9000 Ord – Connie Nordholdt, Chrenn Bjerg og Ellen Schmidt. | |
18.15 | Guidet kunsttur. Kom med på en guidet tur, hvor vi tager udgangspunkt i værk, der på en eller anden måde diskuterer et samfundstema eller noget du er optaget af. Turen varer 15 min. |
19.00 | Thøger Dixgaard (akustisk). Efter koncerten spiller vores fantastiske DJ. |
20.30 | Tak for en fed aften. Vi ses i næste uge. |
13/6 | Thøger Dixgaard (akustisk) + Rosas Brevkasse | Læs mere → |
20/6 | The Courettes + Michael Kvium | Læs mere → |
27/6 | IAMJJ (akustisk) + Fries Before Guys | Læs mere → |
4/7 | Uffe Lorenzen | Læs mere → |
11/7 | Elisha | Læs mere → |
18/7 | Barselona | Læs mere → |
25/7 | Jærv + Vic Shinobi | Læs mere → |
1/8 | Katinka (akustisk) + Fries Before Guys | Læs mere → |
8/8 | Bogfinkevej + Rosas Brevkasse | Læs mere → |
15/8 | Empty Tape Session + Fries Before Guys | Læs mere → |