Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

Den faste samling: Let's Match!

23. jan 2016 til 6. jul 2017

Et kunstmuseum er først og fremmest kendetegnet ved sin samling. Et givent antal kunstværker er af kunstmuseet blevet valgt ud til at være til gavn og glæde for borgerne. Ofte hænger museet sin samling op kronologisk. Man rekonstruerer en historie, som man synes giver mening. Dét har Kunsten valgt at udfordre.

Hvorfor hænge værkerne op efter det årstal, de er blevet lavet? Er det ikke netop kunstens væsen, at den overskrider tid og sted? Og er det ikke altid en konstrueret historie, når kunstmuseet bruger sin samling til at fortælle sit publikum, at historien kun kan fortælles på én måde? I de 10 rum vil du møde værker fra vidt forskellige tidsperioder, som nu er kommet i hinandens selskab. Nogle rum tager et tema op. Andre understreger slægtskaber forskellige værker imellem. Endnu andre leger med den måde, man præsenterer kunsten på – som når surrealisterne hænges op på den måde, de selv lavede udstillinger i 1920’erne og 1930’erne.

 

Hvad sker der, når Tal R møder Henry Heerup, eller når Vilhelm Lundstrøm møder Villy Ørskovs plasticskulpturer? De 10 rum giver ingen klare svar. Forhåbentlig kan værkerne åbne døre til hinanden. Eller også kan deres nye selskab åbne døre for dig. Kig på skiltene, hvis der er noget, du bliver nysgerrig på.

 

God fornøjelse!

 

Udstillingen er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Det Obelske Familiefond, Købmand Herman Sallings Fond og Købmand Ferdinand Sallings Mindefond.