En aften med artist talk, legesyg dans, DJ, loungestemning og Pink Panther-drinks – med gratis entré for alle.
Den 9. oktober fejrer Kunsten to exceptionelle udstillinger og den legende ånd, de to unikke kunstnere deler.
Alex Da Corte inviterer os ind i surrealistiske, farverige drømmelandskaber, hvor popikoner møder det absurde, mens Elina Brotherus indtager Aaltos arkitektur med eftertænksomme og finurlige optrædener, der får os til at spørge ”Hvad nu hvis?” og ”Hvorfor ikke?”
Nyd en Pink Panther-drink fra baren, og kom i stemning til en aften fuld af fantasi og forunderlighed, mens Kunstens chefkurator fortæller dig om udstillingerne – de første 100 gæster får deres drink gratis.
Mød også begge kunstnere personligt og fordyb dig i en artist talk (kræver billet), pop-up-dans eller en workshop. Det bliver helt sikkert en aften fuld af farver, finurlighed og forundring.
PROGRAM
17.00 Artist talk med Alex Da Corte i samtale med Mathias Ussing Seeberg fra Louisiana Museum of Modern Art (30-45 min.)
— ALLE PLADSER ER PT. UDSOLGT
— Meget begrænsede pladser – (20 kr. i reservationsgebyr). Deltagelse i talken kræver billet.
— Kunsten byder på et glas bobler eller en sodavand til talken
17.30 Baren i forhallen åbner og Kunsten byder på en gratis Pink Panther-drink til de første 100 gæster
David Risley sætter stemningen med et DJ-set
18.00 Åbningstaler
— Direktør Lasse Andersson byder velkommen
— Introduktioner til udstillingerne ved Chefkurator Caroline Nymark Zachariassen
18.30-20.30 Loungestemning på hele museet
— David Risley sætter stemningen med et DJ-set (indtil kl. 19.00)
— Udstillingerne åbnes – find vores ‘Spørg mig’-guider i udstillingerne (indtil kl. 19.30)
— Danser Vera Nevanlinna popper-up rundt omkring på museet
— Drop-in workshop: Kreativ workshop med inspiration fra Alex Da Cortes universer (indtil kl. 20.00)
— Mad kan købes i forhallen
Kl. 21.00 Tak for i aften – museet lukker
Fri entré for dig og en ledsager, udstillinger i verdensklasse, lækker mad med rabat i Brasserie Kunsten, aktiviteter for store og små, rabat i Butik Kunsten og vi kunne blive ved...