Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

iomfro – koncert med den anmelderroste ’gen z’-poet

29. maj 2025, 19:45 til 20:45

Oplev en intim og alternativ 360 graders koncert med iomfro midt i udstillingen ’Hvis du kan se det jeg ser – Stine Goya x Kunsten’.

”Der er så meget at se til”, synger iomfro udmattet på nummeret ’Sne på en forårsdag (Aktivist)’.


Men aftenens koncert giver mulighed for at stoppe op. Og opleve sange fra iomfros anmelderroste debutalbum Vent på jeg revner i nye fortolkninger arrangeret på en karaoke-maskine fra BR, akustisk guitar og rasleæg.
 

iomfros faste sidekick, danser og koreograf Ida Hørlyck, sætter en levende krop på albummets følsomme tekstunivers. Oplev iomfro og Hørlycks optræden flyde sammen med udstillingen, når de bevæger sig på et kunstnerisk marmorgulv – Morten Søndergaards kunstværk 'Ukend dig selv' (2017) – under fødderne.

 

iomfro - Familiesangen

 

Mere om iomfro

iomfro er et artistprojekt for sangskriver og musiker Alma Kjær Agergaard, der i 2023 udgav sit debutalbum ’Vent på jeg revner’. Albummet fik stor anerkendelse fra dagblade som Politiken, Kristeligt dagblad og Information for at have hjemmestrikkede og egenrådige tekster. Med albummet stillede iomfro en poetisk generationsdiagnose af generation Z, hvor hun satte ord på præstationskultur, abort og forelskelse. 
 

iomfro har i 2025 med musikerne Anton Grøn og Alfred Lykke samt med koreograf og danser Ida Hørlyck udviklet denne performance særligt til udstillingsrum.

Praktisk information

Billetpris (pr. person)

Hvis du har årskort: 95,- (gælder også hvis du er ledsager til en årskortholder eller har en fribillet)

Hvis du ikke har årskort: 235,-

Hvis du er studerende og ikke har årskort: 195,-

 

  • Bemærk at du har entré til museet hele dagen. Entréen kan købes på forhånd online eller på dagen i informationen.

 

Andre praktiske informationer

  • Billetten refunderes kun i tilfælde af aflysning.
  • Vi anbefaler at du booker bord i Brasserie Kunsten, hvis du planlægger et besøg i forbindelse med arrangementet.
  • Vi har ændret lidt i dagens program: Tidligere var fællesspisning og samtaleworkshop en del af programmet, men dette er ændret. Alle billetholdere har fået besked.

Datoer

29. maj 2025, 19:45 til 20:45

Billet for årskortholdere + ledsagere

Billet + entré til Kunsten

Køb årskort til Klub Kunsten + Utzon

Køb årskort til Klub Kunsten + Utzon

Fri entré for dig og en ledsager, udstillinger i verdensklasse, lækker mad med rabat i Brasserie Kunsten, aktiviteter for store og små, rabat i Butik Kunsten og vi kunne blive ved...

Støttet af