Vær med, når vi finder kunstskatte frem og helt eksklusivt giver dig et indblik i Kunstens samling. Bagefter hygger vi os sammen over en lækker middag.
Kunsten er et museum for moderne og samtidig kunst med en samling, der består af knap 4.000 værker. I samlingen kan man følge kunstens historie fra naturalismen over den abstrakte kunst og videre til nyere, eksperimenterende kunstformer.
Til denne særlige klubaften vil Caroline Nymark Zachariassen, museumsinspektør, samlingsansvarlig og uddannet kunsthistoriker, trylle kunstskatte frem fra vores magasin. Skatte som ikke nødvendigvis er blevet vist frem for nylig. Derfor er det også helt særligt at kunne vise dem for Kunstens klubmedlemmer.
Vi starter aften i Brasseriet med en kort velkomst, hvorefter vi sammen dykker ned i de særligt udvalgte værker. Caroline, gør os meget klogere på værkerne og på samlingsarbejdet generelt. Og så bliver der selvfølgelig anledning til at se nærmere på værkerne.
Når vi har suget de kunstneriske indtryk til os, sætter vi os sammen til rette i Brasseriet. Her har Kunstens dygtige køkkenchef, Thomas, og souschef og konditor, Cæcilie, sammensat en lækker toretters menu med udgangspunkt i sæsonaktuelle råvarer – kun til os, særligt til denne aften.
Drikkevarer tilkøbes på aftenen.
Kan du ikke vente: Få en kunstindsprøjtning på Kunsten Collection.
Gå på opdagelse i Kunstens samling af 4.000 værker, lav dine egne lister af favoritter fra samlingen og bliv klogere på kunstnerne bag værkerne. Altsammen på collection.kunsten.dk.
Fri entré for dig og en ledsager, udstillinger i verdensklasse, lækker mad med rabat i Brasserie Kunsten, aktiviteter for store og små børn, rabat i Butk Kunsten og vi kunne blive ved...