Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

Sommerteater på Kunsten: Tartuffe

Oplev komedien Tartuffe på amfiscenen i Skulpturparken

Bemærk: Fredag spilles der istedet kl. 18.00

 

Til sommer kan du igen få en helt ekstraordinær og skæv teateroplevelse, når vi præsenterer sommerteater på vores smukke amfiscene.

 

Det bliver anderledes og seværdigt, når én af Molières største komedier, Tartuffe, fortolkes af Teatret Slotsgårdens ensemble i samarbejde med Aalborg Teater. 
 
Teatret Slotsgården har siden 2012 underholdt det fynske teaterpublikum med overraskende og populære fortolkninger af Molières komedier på Odense Slot. Nu er det nordjydernes tur.

 

Om forestillingen

Molière var normalt påpasselig med at kritisere magthaverne, men i Tartuffe hugger han til!
Han skaber en fortælling om hykleren, den skindhellige, der med ordet som våben gør sig selv til en udbasunerende populist, som manipulerer sig til indflydelse og vilde privilegier.

 

Stykket fik i sin samtid en hård medfart; selvom Solkongen, Louis den 14., fandt stykket morsomt og underholdende, var det samtidigt dybt provokerende, og Solkongen forbød efter premieren offentlig opførelse af Tartuffe de følgende tre år. Solkongen var simpelthen bange for at provokere det magtfulde præsteskab, som Molière med Tartuffe så bevidst udstillede.

 

Du kommer til at opleve en direkte og generøs fortolkning i en legende spillestil, der går tæt på publikum. Ensemblet går fordomsfrit i kødet på denne klassiske tekst og giver den en moderne krop i et underholdende format.

 

Glæd dig!
 

 

 

Regnvejrspolitik

Trods regn i løbet af spilledagen aflyses der som udgangspunkt aldrig på forhånd. 

 

Regner det ved forestillingens start, ventes der maksimalt 30 minutter. Regner det stadig efter 30 minutter, aflyses forestillingen. 

 

Ved begyndende og vedvarende regn i løbet af forestillingen, sættes forestillingen på pause. Regner det stadig efter 30 minutter, aflyses forestillingen, og billetter byttes til en anden spilledag. Er mere end halvdelen af forestillingen gennemspillet inden afbrydelse, refunderes billetten ikke. Man er dog velkommen til at modtage en billet til en anden spilledag. Er mindre end halvdelen af forestillingen gennemspillet, er det muligt at få sin billet refunderet. Vi håber på vejrgudernes opbakning!

Datoer

29. jul 2019, 19:30 til 21:15
30. jul 2019, 19:30 til 21:15
31. jul 2019, 20:30 til 22:15
1. aug 2019, 19:30 til 21:15
2. aug 2019, 18:00 til 19:45

Praktisk information

Pris

  • Klub Kunsten + Utzon og Aalborg Teaters sæsonkortholdere: 139 kr. + gebyr
  • Løssalg: 189 kr. + gebyr
  • Unge u. 18 eller studerende: 80 kr. + gebyr