I denne omvisningsrække inviterer Kunsten til fire hyggelige formiddage på museet. Til fælles fordybelse i og samtaler om kunsten – og en god kop kaffe.
Kunsten Senior er for dig, der nyder at deltage i kulturlivet, holde dig orienteret i samfundet – og glædes ved at se på og tale om kunst i selskab med andre.
Hver gang vil en af Kunstens rutinerede og dygtige formidlere åbne for samtalen gennem et tema, hvor du og dine medkursister kan perspektivere jeres livserfaringer til kunsten.
Efter en oplevelse i udstillingerne serverer vi kaffe i Brasserie Kunsten. Og sammen kan I snakke om dagens udstillinger og kunstværker – hjulpet godt på vej af Kunstens formidler. Du kan komme på egen hånd eller i selskab med andre.
Vi mødes hver gang i museets forhal kl. 10.15.
12/9: Behind the scenes
10/10: Alex da Corte
14/11: Elina Brotheus
12/12: Per Kirkeby
Årskortholdere skal også købe billet, men har fri entré til museet - i mange tilfælde for både kortholder og for en ledsager.
Der er mulighed for let af- og påstigning ved museets hovedindgang samt gratis parkeringsmuligheder i museets parkeringskælder.
Billetkøb refunderes kun i tilfælde af aflysning.