Med et kort i hånden bliver du og din familie ledt rundt på museet på jagt efter forskellige kunstværker.
Undervejs skal I hjælpes ad med at løse spændende og sjove opgaver. På den måde får I mulighed for at fordybe jer i de udstillede værker, og opleve noget særligt ved udstillingerne og kunstværkerne. Måske ligefrem opdage noget helt nyt?
Kunstjagten er nyudviklet til sommeren 2024 og kommer godt omkring museets udstillinger, så det er en oplagt måde at lære museet at kende på.
Børn skal være ifølge med en voksen, og vores Kunst-Guide vil hjælpe jer i gang med jagten.