Vold mod kvinder har en anden karakter end vold mod mænd - og det er et centralt emne, når vi skal adressere og forebygge volden. Mænd udsættes statistisk set for mere vold end kvinder – alligevel udtrykker kvinder generelt en større utryghed – og den almene viden om vold mod kvinder er omgærdet af myter og fordomme.
For at mindske risiko for vold er det derfor essentielt at vide, hvordan volden opstår, og hvordan den tager sig ud. Undervisningen tager afsæt i de grundlæggende forhold der gør volden mulig, frem for isoleret fokus på det fysiske selvforsvar.
I tilslutning til foredraget er der mulighed for spørgsmål og debat.
Foredragsholder Iben S. Andersen er instruktør i Aalborg Selvforsvar og Ju-jitsu Klub. Iben har i en årrække undervist både kvinder og instruktører i selvforsvar for kvinder.
Arrangeret i samarbejde med Aalborg Zontaklub.
Fri entré for dig og en ledsager, udstillinger i verdensklasse, lækker mad med rabat i Brasserie Kunsten, aktiviteter for store og små, rabat i Butik Kunsten og vi kunne blive ved...
Gør dit besøg til en helhedsoplelvelse og nyd et lækkert måltid i Brasserie Kunsten. Lad køkkenet tage sig af alt det praktiske, så skal du bare koncentrere dig om at nyde et godt måltid i selskab med venner eller familie.