Omar Victor Diop sætter spot på skelsættende øjeblikke i sorte menneskers historie. Med mesterlig iscenesættelse og sig selv som stedfortræder. Mød kunstneren selv i en eksklusiv samtale i selve udstillingen, guidet af forfatter Moussa Mchangama.
Diop skildrer kompleksiteten i et moderne afrikansk samfund og inviterer beskueren til at tage kritisk stilling til såvel slavehistorie og vestlige magtforhold som klimaindsats og nutidig fodboldkultur.
Den senegalesiske fotograf Omar Victor Diop (f. 1980) genfortæller og fortolker skelsættende øjeblikke i sorte menneskers historie.
Det gør han blandt andet med velkomponerede, iscenesatte portrætter af sorte, historisk betydningsfulde personligheder – ofte med sig selv som stedfortræder.
I en samtale med Moussa Mchangama, den velkendte danske forfatter og rådgiver i diversitet og bæredygtighed, vil Diop dykke længere ned i sin kunstneriske praksis og udfolde udstillingens tematikker, kort før den slutter den 19. janaur.
Talken foregår i selv udstillingen og der sættes kun få billetter i salg.
Slut aftenen med stil i Brasserie Kunsten, hvor menuen er inspireret af sæsonens bedste råvarer. Vi anbefaler at du booker bord på forhånd.
Omar Victor Diop (f. 1980) er anerkendt som en af de førende senegalesiske fotografer i sin generation. Han er født og opvokset i Dakar og arbejder i dag både i sin fødeby og Paris.
Allerede i en tidlig alder dyrkede Diop sin livlige fantasi gennem både fotografi, litteratur og historie. Med tiden finpudsede han sit talent inden for flere kunstformer – lige fra collage og forfattervirksomhed til modefotografi og tekstildesign. Blandt hans forbilleder er de store afrikanske portrætkunstnere Mama Casset, Seydou Keïta og Malick Sidibé, den franske grafiker og illustrator Jean-Paul Goude samt en række flamske og spanske renæssancemalere.
Jeg har prøvet at passe ind, har konstant skiftet form, så jeg ikke slog mig på en verden, der er indrettet i kasser. Men det er slut nu, det er ikke nok at passe ind. Nu er det tid til at høre til, at skabe noget nyt; et hjerteland, forbundet af værdier, der lader os være det, vi er født til at være: mennesker, vidunderligt komplekse mennesker.
Sådan indledes Moussa Mchangamas (f. 1987) bog ‘Tekster om hjem” fra 2024.
Mchangama er efterhånden blevet en markant skikkelse i den danske samfundsdebat. Som medstifter og seniorrådgiver i rådgivningsvirksomheden In Futurum, aktivist samt forfatter sætter han fokus på identitet, tilhørsforhold og arbejder aktivt for at skabe inklusion samt social- og klimamæssig retfærdighed. I hans bog ‘Tekster om hjem’ reflekterer han blandt andet over sit eget ophav med en mor i Kirke Hyllinge og en far på Comorerne.
Foto i top: Omar Victor Diop, Allegoria 6 (2021). © Omar Victor Diop. Commissioned by Autograph.
Din almindelige billet eller dine studiebillet giver adgang til museet fra kl. 10. Vi synes du skal komme tidligt og udforske vores udstillinger.
Med et årskort har du fri entré til museet året rundt og betaler den laveste pris for eventbilletter - i mange tilfælde gælder det både for årskortholder og en gæst.
Fri entré for dig og en ledsager, udstillinger i verdensklasse, lækker mad med rabat i Brasserie Kunsten, aktiviteter for store og små, rabat i Butik Kunsten og vi kunne blive ved...
Gør dit besøg til en helhedsoplelvelse og nyd et lækkert måltid i Brasserie Kunsten. Lad køkkenet tage sig af alt det praktiske, så skal du bare koncentrere dig om at nyde et godt måltid i selskab med venner eller familie.