En gammel bog fra genbrug, tørrede blomsterblade og gammelt indpakningspapir. Det hele kommer igen til sin ret, når du bruger det til at lave fine og unikke ark af genbrugspapir.
I dette værksted vil du under kyndig vejledning fra vores huskunstner forvandle råmaterialer til fine, originale papirark.
Dyk ned i processen bag papirmageriet, lad dig inspirere af kunsten omkring os og gør det så til dit eget. Vi skal lege med papirets struktur, dekoration, indfarvning, og hvad der spontant opstår, imens du bliver klogere på processen.
Bagefter får du selvfølgelig dine papirværker med hjem. Måske bliver de en del af et kunstprojekt, personlige kort og breve – eller som små, selvstændige kunstværker på billedvæggen i stuen.
I de kunstneriske værksteder får du materialerne mellem hænderne. Du bliver guidet og vejledt af en uddannet kunstner, og sammen udforsker vi teknikker og materialer. Og du kan være med på lige præcis de forudsætninger, du har.
Din billet inkluderer lækre materialer og kyndig vejledning fra vores huskunstner. Kunst kan godt svine, så lad dit fineste tøj blive hængende i skabet derhjemme.
Du er velkommen til at købe drikkevarer og snacks i Brasserie Kunsten og nyde dem i værkstedet. Slut aftenen af i Brasseriet, hvor vores suveræne kokke serverer mesterværker på din tallerken. Vi anbefaler, at du booker bord på forhånd.
Hvis du har årskort: 150,- (gælder også hvis du er ledsager til en årskortholder eller har en fribillet)
Hvis du ikke har årskort: 290,-
Hvis du er studerende og ikke har årskort: 250,-
Husk at du skal kunne fremvise årskort eller betale entré hver gang du deltager.
Din almindelige billet eller dine studiebillet giver adgang til museet fra kl. 10. Vi synes du skal komme tidligt og udforske vores udstillinger.
Med et årskort har du fri entré til museet året rundt og betaler den laveste pris for eventbilletter - i mange tilfælde gælder det både for årskortholder og en gæst.
Fri entré for dig og en ledsager, udstillinger i verdensklasse, lækker mad med rabat i Brasserie Kunsten, aktiviteter for store og små, rabat i Butik Kunsten og vi kunne blive ved...
Gør dit besøg til en helhedsoplelvelse og nyd et lækkert måltid i Brasserie Kunsten. Lad køkkenet tage sig af alt det praktiske, så skal du bare koncentrere dig om at nyde et godt måltid i selskab med venner eller familie.
Støttet af