Take the Money and Run
Jens Haanings omdiskuterede værk inviterer dig til at reflektere over, hvad kunst kan være – og hvilke grænser den kan sprænge.
Take the Money and Run handler lige så meget om handlingen, diskussionerne og efterspillet som om de tomme rammer, der vises på museet.
Værket blev oprindeligt skabt til en udstilling på Kunsten i 2021 med temaet ’det moderne arbejdsliv’. Her skulle den danske kunstner Jens Hanning opdatere to af sine tidligere værker med pengesedler i rammer – En gennemsnitlig dansk årsindkomst fra 2010 og En gennemsnitlig østrigsk årsindkomst fra 2007 – til nutidige versioner.
Museet udlånte penge svarende til de gennemsnitlige årsindkomster til kunstneren, men modtog et helt andet, kontantløst værk: To tomme rammer og en proklamation fra Haaning om, at han havde skabt et nyt værk med titlen Take the Money and Run.
Værket er et stykke institutionskritisk konceptkunst. De tomme rammer er blot et levn fra ideen, handlingen og den omkringliggende kontekst, som udgør værket. Haaning stiller kritiske spørgsmål til kunstens værdi, kunstneres arbejdsvilkår og det kapitalistiske systems strukturer. Og udfordrer institutionerne og deres rammer – bogstaveligt og symbolsk.
Med sin titel fortæller Take the Money and Run om Haanings handling – og samtidig står værket som en kritisk-humoristisk opfordring til dig, der betragter det.
Take the Money and Run vises i tæt sammenhæng med den danske kunstnergruppe SUPERFELX’ permanent installerede værk Lost Money, som man møder ved indgangen til Kunsten. Begge værker retter kritisk fokus mod samfundsmæssige problemstillinger såsom penges værdi, økonomisk overforbrug og social ulighed. I det ene værk, Lost Money, er pengene lige for dine fødder uden du kan samle dem op og i det andet, Take the Money and Run, er de forsvundet sammen med kunstneren.
Værkfoto øverst: Jens Haaning, Take the Money and Run, 2021 © Jens Haaning / VISDA. Foto: Kunsten Museum of Modern Art. Erhvervet i 2024 med støtte fra Det Obelske Familiefond.
Om kunstneren
Jens Haaning (f. 1965) er én af dansk samtidskunsts mest fremtrædende kunstnere. Han tog afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1994 og bor og arbejder i København. Med sine værker tager han fat om samfundsmæssige og globale problemstillinger og behandler emner som migration, nationalisme, kapitalisme og et vestligt samfund i forandring.
Haaning har igennem årene markeret sig centralt på den internationale kunstscene og hans værker kredser ofte om eksisterende strukturer, der vedrører magt og kommunikation, som har stor indflydelse på vores liv og samfund. Dertil består hans værker ofte af interventioner i institutionelle strukturer eller det offentlige rum.
Som en del af Kunstens samling
Take the Money and Run blev erhvervet til Kunstens samling i 2024 og udgør i dag en vigtig del af dansk kunsthistorie.
I Kunstens samling følger værket avantgardetraditionen fra det 20. århundrede og en lang række kunstnere, der på eksperimenterende vis har søgt at bryde med det etablerede og udfordre status quo. Det ses blandt andet i Fluxus-bevægelsen, som er rigt repræsenteret i samlingen.
Kunstnere som for eksempel Arthur Köpcke (1928–1977), Ben Vautier (1935-2024) og Alison Knowles (f. 1933) repræsenterer en aktivistisk og anti-kommerciel kunst. I værkerne lægges vægt på den kunstneriske proces og selve handlingen eller eksperimentet frem for det færdige produkt. Kunstens grænser udforskes, ligesom kunsten ofte bevæger sig i et felt, hvor vi som beskuere inviteres til at deltage.
Nyere eksempler fra samlingen, der viderefører denne ånd, er et immaterielt performanceværk af Tino Sehgal (f. 1976), This succes/This failure fra 2006. Værket består af en gruppe børn, der inviterer museets gæster til at deltage i en leg defineret af børnene. Og værket på museets forplads, Lost Money fra 2009 af kunstnergruppen SUPERFLEX, der bevæger sig på kanten af institutionen og retter kritisk fokus mod samfundsmæssige problemstillinger som økonomisk overforbrug og social ulighed.
Det er disse kunstneriske strategier og traditioner i Kunstens samling, som Take the Money and Run indskriver sig i. Samme er gældende for et tidligere værk af Jens Haaning: Turkish Jokes fra 1994 – et lydværk med båndoptagelser af vittigheder fortalt af tyrkere på deres modersmål, som afspilles i det offentlige rum.