Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

iomfro – Ryk sammen til koncert med den anmelderroste ’gen z’-poet

29. maj 2025, 17:30 til 20:45

Oplev en intim og alternativ 360 graders koncert med iomfro midt i udstillingen ’Hvis du kan se det jeg ser – Stine Goya x Kunsten’.

”Der er så meget at se til”, synger iomfro udmattet på nummeret ’Sne på en forårsdag (Aktivist)’.


Men aftenens koncert bliver en særlig mulighed for at stoppe op og opleve sange fra iomfros anmelderroste debutalbum ‘Vent på jeg revner’ i nye fortolkninger arrangeret på blandt andet en karaoke-maskine fra BR, akustisk guitar og rasleæg.
 

iomfro og hendes faste sidekick danser og koreograf, Ida Hørlyck,  sætte en levende krop på de følelser og tanker, som tekstuniverset på albummet rummer. Poesien fra iomfro og Hørlycks fortolkende bevægelser går op i en højere enhed med udstillingen, når vi alle mødes ovenpå kunstværket 'Ukend dig selv' (2017) af kunstner og digter Morten Søndergaard – en stort marmorgulv med inskriptioner. Gennem performative og sanselige greb tager koncerten publikum i hånden til en anderledes tur i udstillingen.

 

Inden koncerten går vi i fællesskab på opdagelse i udstillingen, hvor Stine Goya med sin kuratering har kastet lys på ’adskillelse’ som tema og grundvilkår i livet. Her guider Kunstens dygtige formidlere os i umiddelbare samtaler om udvalgte værker fra udstillingen inden vi går til en omgang fællesspisning i Brasserie Kunsten.

 

Program

17.30-17.55 Samtaleworkshops med Kunstens formidlere i ’Hvis du kan se det jeg ser – Stine Goya x Kunsten’

18.00 Fællesspisning i Brasserie Kunsten

19.45 Koncert og performance med iomfro og Ida Hørlyck midt i udstillingen

 

Bemærk at drikkevarer skal købes på dagen og er ikke inkluderet i prisen.

 

iomfro - Familiesangen

 

Mere om iomfro

iomfro er et artistprojekt for sangskriver og musiker Alma Kjær Agergaard, der i 2023 udgav sit debutalbum ’Vent på jeg revner’. Albummet fik stor anerkendelse fra dagblade som Politiken, Kristeligt dagblad og Information for at have hjemmestrikkede og egenrådige tekster. Med albummet stillede iomfro en poetisk generationsdiagnose af generation Z, hvor hun satte ord på præstationskultur, abort og forelskelse. 
 

iomfro har i 2025 med musikerne Anton Grøn og Alfred Lykke og koreograf og danser Ida Hørlyck udviklet denne performance særligt til udstillingsrum.

Datoer

29. maj 2025, 17:30 til 20:45

Praktisk information

Billetpris (pr. person inkl. koncert, samtaleworkshop og mad)

Hvis du har årskort200,- (gælder også hvis du er ledsager til en årskortholder eller har en fribillet)

Hvis du ikke har årskort: 340,-

Hvis du er studerende og ikke har årskort: 300,-

 

  • OBS drikkevarer skal købes på dagen og er ikke inkluderet i prisen.
  • Vi serverer udelukkende vegetarisk mad denne aften.
  • Bemærk at du har entré til museet hele dagen. 

 

Andre praktiske informationer

  • Tilmeldingsfrist: Mandag den 26. maj kl. 10.00.
  • Der kan ikke tages hensyn til allergener eller særlige diæter, men bemærk at vi udelukkende serverer vegetarisk mad denne aften.
  • Vi spiser ved langborde, men seater så vidt muligt din ordre samlet.
  • Billetten refunderes kun i tilfælde af aflysning.

Køb årskort til Klub Kunsten + Utzon

Køb årskort til Klub Kunsten + Utzon

Fri entré for dig og en ledsager, udstillinger i verdensklasse, lækker mad med rabat i Brasserie Kunsten, aktiviteter for store og små, rabat i Butik Kunsten og vi kunne blive ved...

Støttet af