Secondary navigation

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

Guidet tur: Take the Money and Run

14. aug 2025, 18:30 til 19:15

Hvad er kunst i det hele taget? Og hvad er penge for en størrelse? Vores dygtige kunstguide fortæller historien om Jens Haanings værk 'Take the Money and Run' og dykker også ned i SUPERFLEX' værk 'Lost Money'.

Jens Haanings omdiskuterede værk inviterer dig til at reflektere over, hvad kunst kan være – og hvilke grænser den kan sprænge. 

 

Haaning stiller kritiske spørgsmål til kunstens værdi, kunstneres arbejdsvilkår og det kapitalistiske systems strukturer. Og udfordrer institutionerne og deres rammer – bogstaveligt og symbolsk. Og Take the Money and Run handler lige så meget om handlingen, diskussionerne og efterspillet som om de tomme rammer, der vises på museet.

 

Take the Money and Run vises i tæt sammenhæng med den danske kunstnergruppe SUPERFELX’ permanent installerede værk Lost Money (2009), som man møder ved indgangen til Kunsten. Begge værker retter kritisk fokus mod samfundsmæssige problemstillinger såsom penges værdi, økonomisk overforbrug og social ulighed.

 

I det ene værk, Lost Money, er pengene lige for dine fødder uden du kan samle dem op og i det andet, Take the Money and Run, er de forsvundet sammen med kunstneren.

 

Denne aften ser vi sammen nærmere på tematikkerne i de to værker og på historien om Jens Haanings værk 'Take the Money and Run' – om konceptkunst og sagen, der satte ild til debatten.

 

 

Læs selv mere om Take the Money and Run her og om Lost Money her.

 

 

Værkfoto øverst: Jens Haaning, Take the Money and Run, 2021 © Jens Haaning / VISDA. Foto: Kunsten Museum of Modern Art. Erhvervet i 2024 med støtte fra Det Obelske Familiefond.

 

© SUPERFLEX / VISDA. Foto: Kunsten Museum of Modern Art

Datoer

14. aug 2025, 18:30 til 19:15

Billet for årskortholdere + evt. ledsagere

Billet + entré til Kunsten

Praktisk information

Billetpriser (pr. person)

  • Hvis du har årskort: 50,- (gælder også hvis du er ledsager til en årskortholder eller har en fribillet)
  • Hvis du ikke har årskort: 190,-
  • Hvis du er studerende og ikke har årskort: 150,-

 

Din almindelige billet eller din studiebillet giver adgang til museet fra kl. 10. Vi synes du skal komme tidligt og udforske vores udstillinger.

 

Med et årskort har du fri entré til museet året rundt og betaler den laveste pris for eventbilletter - i mange tilfælde gælder det både for årskortholder og en gæst.

 

Andre praktiske informationer

  • Alle kan være med – uanset forudgående viden om emnet.
  • Øl, vin, vand, kage og snacks kan købes i Brasseriet og må gerne nydes undervejs.
  • Der vil være en pause undervejs.
  • Billetkøb refunderes kun i tilfælde af aflysning.

 

Du finder endnu flere arrangementer i Kunstens kalender. Du kan også skrive dig op til Kunstens nyhedsbrev for at få først besked om nye arrangementer.

Køb årskort til Klub Kunsten + Utzon

Køb årskort til Klub Kunsten + Utzon

Fri entré for dig og en ledsager, udstillinger i verdensklasse, lækker mad med rabat i Brasserie Kunsten, aktiviteter for store og små, rabat i Butik Kunsten og vi kunne blive ved...

Fuldend din oplevelse i Brasserie Kunsten

Fuldend din oplevelse i Brasserie Kunsten

Gør dit besøg til en helhedsoplelvelse og nyd et lækkert måltid i Brasserie Kunsten. Lad køkkenet tage sig af alt det praktiske, så skal du bare koncentrere dig om at nyde et godt måltid i selskab med venner eller familie.

Støttet af