Trives du i krydsfeltet mellem mennesker, systemer og struktur – og har du lyst til at gøre en forskel i HR med flair for systemer og øje for at gøre processer mere enkle og effektive? Så er det dig, vi leder efter.
Hos Kunsten & Utzon Center kombinerer vi kunst, arkitektur og liv i to unikke huse. Vi er stolte af vores faglighed og formål – men vi har også blik for at gøre tingene smartere og mere effektive, hvor vi kan.
Vi søger en engageret og selvstændig kollega, der kan skabe overblik og være med til at udvikle HR-funktionens rolle i hverdagen. Du får en central rolle i at sikre den daglige drift, understøtte ledere med HR-relaterede opgaver, bidrage til gode interne processer og bistå med lønadministration. Stillingen giver plads til både mennesker og metode, og du får mulighed for at sætte dit præg i en organisation i bevægelse.
Det er en nyoprettet stilling som HR-koordinator for både Kunsten og Utzon Center A/S, hvor du samarbejder tværorganisatorisk for at sikre struktur, kvalitet og effektivitet i alle processer. Derfor søger vi en ansvarsfuld og selvstændig profil, der kan tage ejerskab for HR-opgaverne, og som har lyst til at bidrage med assistance til lønadministrationen. Du refererer til administrationschefen og vil indgå i et tæt samarbejde med både ledelse og kolleger på tværs af organisationen.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
Du er selvkørende, ressourcestærk og møder opgaver med gåpåmod og følger dem til dørs. Du er tillidsvækkende og har en empatisk tilgang, der gør dig i stand til at kommunikere og samarbejde på tværs af hele organisationen. Du er struktureret, planlægger din hverdag med overblik og formår at bevare roen – også når tempoet er højt. Med din grundighed, positive tilgang og servicemindede holdning er du en udpræget teamplayer, der trives med både samarbejde og rutineprægede opgaver.
Din baggrund og kvalifikationer:
En fast fuldtidsstilling med fokus på samarbejde, gensidig respekt og udvikling med mulighed for at præge og udvikle HR-processer i et dynamisk og kreativt miljø. Vi vægter en god omgangstone, et højt fagligt niveau og gensidig respekt, hvor der er plads til både smil og godt humør. Arbejdsstedet vil være fordelt mellem både Kunsten og Utzon Center A/S. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat dog senest den 01. november 2025. Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer med udgangspunkt i gældende HK-overenskomst.
CoMate er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende en ansøgning senest den 28. august. Vi afholder løbende interviews og forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte administrationschef Mette Bols på tlf. 2399 2091 i normal arbejdstid eller rekrutteringskonsulent Pernille Jakobsen på 2022 4778. Klik her for at sende din ansøgning.
Om Kunsten
Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg er et oplevelseshus, hvor udstillinger danner platform for debat, hvor alle kan finde ny inspiration, og hvor hele familien kan gå på opdagelse i kunst og kreativitet. På Kunsten kan du opleve dansk og international kunst fra 1900-tallet og frem til i dag. Vores egen kunstsamling består af næsten 4000 værker. Vi viser 8-10 særudstillinger om året og afholder årligt flere end 200 foredrag, koncerter, familieværksteder, guidede ture m.m. Den hvide marmorbygning fra 1972 er tegnet af den verdensberømte finske arkitekt, Alvar Aalto, assisteret af Elissa Aalto og Jean-Jacques Baruël. Kunsten er en selvejende institution, der modtager driftsstøtte fra Aalborg Kommune og staten, derudover støtte fra fonde, virksomheder og private samt kommercielle indtægter.
Om Utzon Center A/S
Midt på Aalborgs smukke havnefront ligger Utzon Center designet af den verdensberømte danske arkitekt Jørn Utzon og hans søn Kim Utzon i 2008. Utzon Center er det nordiske oplevelseshus for arkitektur og design. Hovedfokus er udstilling og formidling af nutidige strømninger i arkitektur og design med forståelse for ny teknologi. I en aktualiseret kontekst belyser og formidler vi tillige Jørn Utzons arkitektur og metoder via Utzon Arkivet.