Tomas Saraceno vil i museets højloftede centralsal spænde en gigantisk transparent luftpude ud i 12 meters højde. værket Walking on Clouds vil aktivere museets meget organiske loft og vinduespartier ved at skabe et nyt rum
allerøverst i arkitekturen. Samtidig vil det bløde, transparente materiale fuldstændig ændre rummets karakter og folks bevægelse.
Saraceno arbejder i det hele taget med at skabe menneskelige frirum ud fra studier af f.eks. sæbebobler, skyformationer og edderkoppens spind, som han omsætter til installationer i stor skala som f.eks. installation Biospheres, der tidligere på året blev vist på Statens Museum for Kunst.
Saraceno er oprindeligt uddannet arkitekt, og hans værker kan ses som modeller for hans vision om alternative beboelsesmuligheder i fremtiden. Hans værker er ofte baseret på indgående videnskabelige studier af f.eks. skydannelser, sæbebobler og de geometriske principper i edderkoppespind og kan ses som modeller for alternative typer af sociale rum. Saraceno har udstillet på museer og gallerier verden over, bl.a. Walker Art
center, Minneapolis; Musée d’Art Moderne Grand-duc Gean, Luxwenbourg og Towada Art center, Japan. Han har deltaget i både Sao Paolo Biennalen og venedig Biennalen med stor opmærksomhed til følge.
Hvad handler din kunst om, og hvor får du din inspiration fra?
Udstillingen handler om at nyde livet.
Publikum skal få en oplevelse af at nyde livet, når de tager del i installationen. Jeg finder meget af min inspiration ved at se på dyr og planter; hvordan en vanddråbe bevæger sig på edderkoppens pind, og hvordan myg bevæger sig hen over vandet. Desuden er jeg inspireret af universet med dets galakser, det fysiske og sociale aspekt samt individers adfærd. Blandt dyr findes der eksempelvis o typer adfærd, og det viser sig, at sociale dyr vil overleve længere end dyr, som er asociale.
Skal man være flere sammen for at få den fulde oplevelse af nydelse ved installationen?
Ja, det er samspillet mellem mennesker, som skaber oplevelsen. Når du går på et almindeligt hårdt gulv, kan du hoppe og bevæge dig hurtig uden problemer. Men med denne installation er strukturen meget følsom, og enhver bevægelse er afhængig af de andre deltagere. Det er et stort økosystem, som kræver, at du som deltager udviser ansvarlighed, fordi dine bevægelser påvirker de andre deltageres bevægelser. Det indbyrdes samspil vil have betydning for din oplevelse af rummet. Min mor oplever eksempelvis altid installationerne nedefra, fordi hun ikke vil kravle op i den. Hun kan godt lide at observere andre deltageres adfærd. Hvis du vil op i en af disse installationer, og der er en anden person i rummet sammen med dig, må du afpasse dine bevægelser efter den anden persons bevægelser, for det er en meget ustabil situation. Miljøet omkring installationen har også betydning for oplevelsen, det gælder både temperaturen og trykket i luftpuden, som forandrer sig alt efter, hvor du står i nstallationen.
Din installation er kreeret specifikt til museet, som er tegnet af Alvar Aalto. Hvad er dine tanker omkring relationen mellem bygning og din installation?
Jeg har studeret arkitektur i mange år, så jeg prøver altid at tage udgangspunkt i de omgivelser, som min installation skal udstilles i. Jeg havde store forventninger til mødet med Alvar Aaltos arkitektur, om jeg både fandt interessant og overraskende. Dele af arkitekturen skal jeg have mere tid til at forstå. Måske har han primært skabt museet til billedkunst og skulptur, som var den tids kunstudtryk, en siden da har andre kunstformer udviklet sig. I forhold til disse nye kunstformer kan arkitekturen være en udfordring. Jeg håber, at min installation vil gå i dialog med bygningen og lade publikum opleve rkitekturen på en ny og interaktiv måde. Måske kan den kunstneriske verden være med til at påvirke arkitekturen og dermed få arkitekter til at tænke i nye baner, når der skal bygges i dag.