Joachim Sauter/ART+COM viser to installationer: I den ene vil en række runde metalkugler hænge ned i et rum fyldt med spejle. Snorene til disse kugler er motoriserede, og formerne, som kuglerne tilsammen danner, gengiver bygningens arkitektoniske form. I den anden installation hænger en række aflange messingfigurer ned fra museets loft som et stort ’skelet’. Dette ændrer sig via publikums interaktion, således at nye ’rumlige’ billeder hele tiden opstår.
Udviklet i samarbejde med Jussi Ängeslevä og Hermann Klöckner (ART+COM)
Joachim Sauter er uddannet i billedkunst og film fra Berlin. Siden begyndelsen af 1980’erne har han arbejdet som mediekunstner og designer med udgangspunkt i digitale teknologier. I 1988 grundlagde han firmaet ART
+ COM sammen med andre kunstnere, designere og forskere. ART + COM har lavet arbejdet med interaktion og digitale medier i mange sammenhænge verden over. Desuden har Sauter vist sine værker på bl.a. Centre Pompidou, Paris,
Stejdilik Museum, Amsterdam, Museum for Contemporary Art, Sydney, Deichtorhallen Hamburg og ZKM, Karlsruhe.
Han har siden 1991 være professor på Universität der Künste, Berlin, og har siden 2001 været adjungeret professor på UCLA, Los Angeles.
Kinematronic 1 bruger samme teknologi som dette værk
Hvordan vil du karakterisere den installation, du udstiller på KUNSTEN?
I Reflecting kinematronik 1 opfører kuglerne en computerdesignet koreografi, der forholder sig til det rum, som de hænger i. De 25 kugler er omgivet af spejle på tre sider. Det skaber dels et nyt, uendeligt rum i udstillingsrummet, fordi
kuglerne gengives i en uendelighed. Dels bliver publikum en del af installationen. Koreografien reflekterer Alvar Aaltos arkitektoniske formsprog. Reflecting kinematronik 3 består af 17 højglanspolerede metalbølger, der bevæger sig i et uendeligt antal mønstre - skabt af et computerprogram. Lysstråler kastes på bølgerne, som så spejler bevægelsen ud i rummet. Publikum bliver også selv genspejlet i installationen, og der skabes forbindelse mellem installationen, udstillingsrummet og den besøgende.
Hvor får du din inspiration fra?
Jeg har arbejdet med mediekunst i 25 år, og i den tid har jeg gennemgået tre faser: den forudsigende, den bevisende og den udbredende. Den første periode var i Midten og slutningen af 1980’erne, hvor jeg prøvede at forudse det nye digitale medie. I den anden periode begyndte jeg at få teknologiske værker i kommission, hvor udstillerne gerne ville vise teknologi frem i stor skala. I den sidste fase, som jeg er i nu, gælder det om at usynliggøre
mediet og dermed gemme teknologien. Nu er det meget vigtigt for mig at kreere noget, som er smukt og æstetisk i stedet for, hvilket giver publikum mulighed for at reflektere over det – heraf titlerne på værkerne. Med andre ord kan man sige, at min inspiration kommer fra min egen udvikling.
Hvorfor er det vigtigt for dig, at din kunst er interaktiv?
Interaktion er grundprincippet indenfor den ny mediekunst. Min udstilling på KUNSTEN er ikke interaktiv - altså bevidst deltagelse fra publikum, men i stedet en udstilling med fokus på former. Her har jeg designet en proces via software, som bliver Joachim Sauter, Reflecting kinematronik 1, 2008 Joachim Sauter, Reflecting kinematronik 1, 2008 vist i realtid. Oplevelsen er derfor ikke skabt på forhånd, fordi publikum altid kan se noget nyt i installationen, og fordi processen hele tiden er i bevægelse. Installationen Reflecting kinematronik 3 vil begynde at bevæge sig hurtigere, hvis publikum kommer tættere på, men publikum kender ikke denne detalje på forhånd, og derfor er det ikke en direkte interaktiv
installation.
Du er professor og underviser studerende, hvad vil du gerne lære dem?
Jeg kan bedst forklare det ved at bruge en madmetafor: Jeg forsøger ikke at lære dem opskrifter på, hvordan man laver mad. Jeg prøver i stedet at lære mine studerende om begreber som kød og andre ingredienser. På den måde har de studerende mulighed for selv at kreere deres egen opskrift. Forhåbentlig vil mine studerende på sigt være i stand til at genskabe sig selv, fordi de kender til mad generelt og hvordan man sammensætter ingredienser. Det er lidt et filosofisk svar, men det er sådan, jeg gerne vil huskes.