Secondary navigation

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

Biotopia

16. okt 2010 til 9. jan 2011

Hvad sker der med kunsten i en tid, hvor digitale og biologiske livsformer smelter sammen? Hvad er der i den flydende zone midt imellem bits og atomer.

Hvad sker der med kunsten i en tid, hvor digitale og biologiske livsformer smelter sammen? Hvad er der i den flydende zone midt imellem bits og atomer?

 

Biotopia præsenterer en række kunstværker, der ikke kun er ren æstetik, men som vil svare på spørgsmålet, hvad der sker, når teknologi og menneske udfordrer hinanden. Er kunstneren den nye videnskabsmand – eller omvendt?

 

Udstillingen Biotopia bliver et sted, hvor de ustabile relationer mellem menneske, kunst og teknologi udstilles og kommer til udtryk i en række scenarier, som publikum kan undersøge og udforske.

 

Udstillingen er et work in progress, hvor kunstværkerne indgår i en proces, der i princippet ikke slutter. Udstillingen bliver derfor også en platform, hvor både kunstneriske og videnskabelige spørgsmål bliver stillet.

 

 

6 internationalt anerkendte kunstnere deltager:

  • Revital Cohen (UK)
  • Jim Gimzewsk i (USA) & Victor ia Vesna (USA)
  • Mogens Jacobsen (DK)
  • Jacob Kirkegaard (DK)
  • Paul Vanouse (USA)
  • STELARC (AUS).

 

Udstillingen, som er kurateret af Morten Søndergaard for KUNSTEN, vil indtage hele Utzon Center i Aalborg.

 

 

Deltagende kunstnere

 

Victoria Vesna & Jim K. Gimzewski  (USA)

James Gimzewski er til daglig videnskabsmand med speciale inden for genteknologi og neuroforskning på UCLA i Californien. De sidste 10 år har han dog også opereret som kunstner og stået bag en række store interaktive installationer, der formidler og visualiserer det flydende felt mellem videnskab og kunst. Sammen med Victoria Vesna, professor på UCLA, har han skabt Bluemorph, der er en spektakulær visuel og interaktiv gendigtning af det menneskelige genmateriale, som på Biotopia vil vises i en ny variant, der er specielt udviklet til udstillingen.

 

Stelarc (AUS)

STELARC er pioneren over alle pionerer i det flydende felt mellem menneske og teknologi. Et verdensnavn, som kun yderst sjældent har været udstillet i Danmark. Internet Ear er et nyt værk, som er udviklet specielt til denne udstilling. Han modtog en pris for værket på årets Ars Electronica Festival i Østrig.

 

Jacob Kirkegaard (DK)

P O L Y T H E R A har ikke været vist i Danmark før. Det er en vand-, lyd- og lysinstallation, der bygger på en forestilling om det langsomt flydende væske, der dækker planeten Solaris, og som langsomt skaber metamorfoser, som beskrevet i science-fictionromanen skrevet af Stanislaw Lem og i Andrei Tarkovskys filmversion. Installationen består af et bassin fyldt med vand, som bringes til at vibrere gennem lyd med frekvensen 34 hz. Stroboskoblys oplyser vandoverfladen i takt med den lyd, der får vandet til at vibrere. Dette skaber en synsillusion: Det ser ud som om, vandet bevæger sig i slowmotion.

 

Mogens Jakobsen (DK)

Identiske bærbare computere viser hvert et sæt overvågende øjne. Hvis en gæst kigger direkte på computerens skærm, viger øjnene bort.

 

Revital Cohen (UK)

Titlen Electrocyte Appendix antyder Revitals fascination af et særligt forskningsområde, der er fokuseret på at skabe kunstige nanoceller til medicinske formål. Revital ønsker at anvende disse celler til at skabe et kunstigt organ, som tillader mennesker at blive elektroniske organismer. Værket består af videoprojektion (dokumentation) og tegninger af organet.

 

Paul Vanouse (USA)

Paul Vanouses kunstneriske praksis tager udgangspunkt i helt nye medier. Han beskriver sig selv som ”radikal interdisciplinær”, fordi han bevæger sig i feltet mellem kunsten, natur- og ingeniørvidenskaben. Hans værker udforsker komplekse områder og spørgsmål, som rejses af forskellige videnskaber. Til Biotopia laver Paul Vanouse et nyt værk. Han modtog en pris for værket på årets Ars Electronica Festival i Østrig.