Det er en god idé at forberede eleverne på museumsbesøget samt at informere om museets ordensregler, således at besøget bliver bedst muligt. Det er ligeledes en god idé at fortælle om udstillingen.
Lav en forventningsafstemning med eleverne og få en snak om, hvad de forventer at se på et kunstmuseum. Hvad plejer der at være udstillet? Hvordan bliver det udstillet?
Eleverne skal medbringe skriveredskaber til besøget på museet samt familieportræt og gerne egen mobiltelefon med kamera.
Julie Nords udstilling er bygget op som et hjem. Der er fx en spisestue og et børneværelse. Overalt hænger portrætter af en familie og familiens bekendte. Diskuter først i fællesskab med udgangspunkt i nedenstående spørgsmål.
Del eleverne i par eller mindre grupper. Opgavearket udleveres. Lad hver gruppe udvælge sig et portræt i udstillingen og bed dem om at diskutere indbyrdes på basis af opgavearkets spørgsmål. Det er en god ide, at der er en i gruppen, der tager noter. Her kan det være frugtbart for eleverne at inddrage de medbragte portrætfotos og egen mobiltelefon. Bed dem om at vælge et værk i udstillingen, hvor de undersøger, hvad værket fortæller og hvilke virkemidler, der bruges til at fortælle med.
Eleverne fremlægger deres svar på opgaverne. Det er en god ide at stræbe efter, at alle elevgrupper får god tid til at præsentere deres besvarelse.
Bed eleverne om at lave et skriftligt portræt eller en mundtlig fremlæggelse, hvor de bruger ord til at tegne et ”portræt” af et familiemedlem.
At eleverne lærer at tale om billeder. At de reflekterer over, hvad der kendetegner et portræt. At de overvejer betydningen af begreber som hjem, familie og identitet. At de stifter bekendtskab med en aktuel kunstnerisk udtryksform som den rumlige installation.