Secondary navigation

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Sven Hauptmann, Røntgen, 1965
Forside

Samlermani - opgave 2

Opgave 2: Visualiseringsopgave

Formål: At indsamle og sammenstille objekter, så de skaber en fortælling og får et kunstnerisk udtryk.

Sammensæt nogle genstande, så de fortæller en historie:

  • Brainstorm i gruppen: kom på en idé og beslut hvilke materialer, i vil bruge, og hvilke genstande, i vil indsamle.
  • Lad jer inspirere af et af de samleprincipper, der er i de værker, vi har set, og iscenesæt genstandene som et kunstværk.
  • Tag derefter et fotografi af jeres værk.

 

Betydningsanalyse:

At analysere på det symbolske indhold i kunst – på alt det man ikke umiddelbart kan se, og som forudsætter en viden kaldes betydningsanalyse.

Der findes forskellige betydningsanalyser, her introduceres en semiotisk betydningsanalyse, hvor man undersøger tegn og koder.

Inspirationen til denne betydningsanalyse har sit udspring i Roland Barthes’ "tekstuelle semiotik"

Roland Barthes (1915-1980) var en fransk litteraturforsker og semiotiker (en der forsker i læren om tegn) Hans tekstuelle semiotik kendetegnes ved, at kunstværket ikke skal opfattes som et værk men som en tekst (derfor navnet tekstuelle semiotik). Ordet tekst forstås som tekstur = vævningen = processen i og omkring et værk.

I en tekstuel læsning af et værk flytter man fokus fra værket selv til aflæsningen af værket. Det vil sige, at læseren/beskueren bliver en uadskillelig del af analysens resultat.

En tekstuel værklæsning har ikke fokus på at finde den rigtige fortolkning af værket, men at afdække, hvordan betydningen bliver til i samspillet mellem værk og beskuer. Alt efter beskuerens alder og erfaringer kan der opstå variationer i den måde, man forstår værket på. Det betyder dog ikke at anything goes – der skal stadig være en dialog med værket.

Ordbog:

Semiotik:

Læren om tegn.

Tegn:

Et tegn er noget vi erfarer gennem sanserne: noget vi kan se, høre, føle, dufte, og som refererer til en betydning.

Alfabetet er fuld af bogstaver, der kan danne ord eller tegn. Ordet sko er et tegn, der refererer til påklædning til fødder. Tegnene kan skifte betydning alt efter hvilken sammenhæng, de indgår i. Ordet have kan betyde en have eller at have, og står ordet i blandt nogle engelske ord betyder det nok har.

For at forstå betydningen af et tegn skal man kunne genkende et eller andet mønster, det er en del af, en kode.

Denotation:

Er et tegns grundbetydning. Den betydning man ville kunne læse i et leksikon.

Konnotation:

Er tegnets medbetydning og er kulturelt bestemt.

Eksempelvis: Den denotative betydning af ordet mor er en kvinde med et eller flere børn. Men ordet mor konnoterer omsorg og tryghed.

En tekstuel analyse:

Man kan åbne et kunstværk, som Roland Barthes kalder en tekst ved at finde konnotationer. Når man åbner værket er alt i spil. Som med en mind-map kan man begynde et tilfældigt sted og notere de enkelte elementers denotative og konnotative betydninger.

Når man har fundet en håndfuld konnotationer kan man stoppe op. Dannes der et betydningsmønster?