Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Det abstrakte

Abstrakt eller nonfigurativ kunst forbinder man tit med billeder, der ikke forestiller noget. 

Billeder, der er sat sammen af former og farver, der ikke direkte ligner noget fra virkeligheden. CoBrA-kunstnerne malede abstrakte, farverige og ekspressive billeder, hvor man kan se penselstrøgene på lærredet. Selvom deres billeder og skulpturer tit er ret abstrakte, vil der alligevel altid være enkelte figurer og ting i værkerne, som man kan genkende.

 

Hvad er maleri?

Et maleri er ofte malet med oliemaling eller akrylfarve på en todimensionel flade. Maleriet har en lang historie, og i ældre kunst forestiller motivet ofte noget genkendeligt, malet i realistiske farver og former. Det kunne være religiøse, mytologiske eller historiske motiver, hverdagsscener, landskaber og portrætter. I 1900-tallet skete der noget med maleriet. Nu eksperimenterede kunstnerne ofte med farverne og formerne, mange malede abstrakte billeder og scener, som var langt fra naturalistiske og realistiske, men nærmere lignede noget fra en indre fantasiverden. Læs mere om abstrakt kunst her.

 

 

Hvem er kunstneren?

Ejler Bille (1910-2004) var en af de første af CoBrA-malerne, der eksperimenterede med abstrakt kunst. Han var inspireret af naturen og primitive kulturers kunst. Han var optaget af, hvordan det abstrakte formsprogs rytme, flader, punkter, linjer og farver spillede sammen. Billedkompositionen havde ligheder med musik, og tit gav han også sine værker titler som Komposition – et ord fra musikkens verden.

 

Samtale om værket:

  • Hvilke former kan I se i billedet? (cirkler, trekanter, firkanter)
  • Ligner billedet noget fra virkeligheden? Hvorfor, hvorfor ikke?
  • Når man først ser på billedet er det svært at genkende noget. Men kan I alligevel finde elementer I kender i billedet? Former? hvad fortæller farverne?

 

Læs/lær mere om billedanalyse her.

 

Opgaver

  • Hvor mange øjne kan I finde i billedet? Print billedet ud og tegn øjnene ind med en sort tusch på billedet. Tegn også så mange fugle ind, som du kan finde. Tæl samlet på klassen, hvor mange øjne og fugle, I har fundet.
  • Alle elever sidder med farveblyanter og papir foran sig. Afspil noget af musikstykket af Carl Nielsen:  
  • Tegn den stemning, der er i musikken og de følelser, den vækker i jer. Tegningen må gerne være abstrakt. Brug farverne, formerne og linjerne til at udtrykke jer! Lav evt. en udstilling med tegningerne i klassen.