Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Masken

Masken som inspiration

CoBrA-kunstnerne brugte ofte masken som inspiration og malede den i deres billeder. Masken blev traditionelt brugt i ritualer i asiatiske og afrikanske kulturer. I CoBrA-kunsten blev masken et billede på menneskets dybeste tanker og drifter, de psykologiske lag og sindsstemninger. Masken er et billede og et tegn på menneskets ansigt – ofte er der øjne, næse eller mund – og kunstnerne mente, at maskemotivet derfor talte et sprog, som alle kulturer og alle folk kunne forstå og afkode.

 

Egill Jacobsen

Egill Jacobsen (1910-1998) var den første, der anvendte masken som motiv i sin kunst. Han var inspireret af den spanske Pablo Picassos billede Frøknerne fra Avignon fra 1907 og sad ofte på National Museet i København og studerede den etnografiske maskesamling efter museets åbningstid.

 

 

Samtale om værket

Find billeder af afrikanske og asiatiske masker på Google og vis dem til eleverne eller få dem selv til at finde maske-billeder på nettet. Tal om dem og vis eleverne Egill Jacobsens maske. Tal om, hvordan maskerne ser ud. Kan man se, at Egill Jacobsen er inspireret af de andre kulturers masker? Hvilke følelser udtrykker CoBrA-masken? Vrede, glæde eller angst?

 

Opgaver til elever

  • Gå sammen i grupper på to eller fire og find ansigter eller masker rundt omkring på skolen. 
  • Ligner skolens vinduer og døre f.eks. øjne og næse? Kan I se ansigter i træernes stammer? Er der skyer som ligner masker?
  • Tag billeder med jeres mobiler eller skolens iPads.
  • Udskriv billederne og lav plancher som udstilles på klassen.
  • Lav selv grimasser og ansigtsudtryk og tag billeder med jeres mobiler eller skolens iPads. Print fotografierne ud og mal jeres egne ansigter om til masker direkte på fotoet.